Nyhed

Kato annoncerer nyt album

Den danske dj, musiker og producer er på vej med "Behind Closed Doors", som udkommer til januar

Dj, musiker og producer Kato har haft et travlt 2012, hvor han blandt andet har udsendt en stribe hitsingler og remix og optrådt på en hel del store festivaler. Nu er danskeren på vej med albummet "Behind Closed Doors", som er sat til at udkomme den 28. januar 2013. Albummet bliver efterfølgeren til "Discolized" og "Discolized 2.0", og en del gæstevokalister medvirker på den nye plade.

"Jeg glæder mig til at invitere alle indenfor i min verden og er spændt på at få de nye numre ud, efter de i længere tid er blevet gennemarbejdet og færdiggjort i mit studie" siger Kato.

Efter pladeudgivelsen rejser Kato på spillestedsturné, hvor han vil give sit publikum en tre-timers non-stop oplevelse: "Det bliver en aften i mit univers. Skræddersyet præcis som jeg altid har ønsket mig at lave et show, ned til mindste detalje," udtaler Kato om sin plan for koncerterne. Spillestedsturnéen begynder i Katos hjemby, Thisted, hvor han som 12-årig startede sit eget mobile diskotek med tre lamper og en pladespiller.


Katos turné:

1. februar - Thy Hallen, Thisted

2. februar - Portalen, Greve


8. februar - Musikteatret, Holstebro

9. februar - Randershallen, Randers

15. februar - Posten, Odense


16. februar - Tobakken, Esbjerg

22. februar - Tinghallen, Viborg

23. februar - Godset, Kolding


1. marts - Viften, Rødovre

2. marts - Gjethuset, Frederiksværk

8. marts - Skive Teater, Skive


9. marts - Train, Aarhus

16. marts - Skråen, Aalborg

22. marts - Vejle Musikteater, Vejle


23. marts - Vega, København

27. marts - Fermaten, Herning

28. marts - Musikhuzet, Rønne


Køb billetter via GAFFA Live.

 

ANNONCE