På trods af kontroverser har popdronningens verdensturné tjent 1,3 milliard i 2012
Madonnas "MDNA"-turné har fået titlen som den bedst indtjenende turné i 2012. Sangerinden har været fulgt af kontroverser igennem sin verdensturné, men ifølge en liste lavet Billboard er hun den, der har tjent mest på at optræde live i år med et beløb på 228 millioner dollars (1,3 milliard kroner). På andenpladsen ligger Bruce Springsteen, der har indtjent 198 millioner dollars, hvilket svarer til 1,1 milliarder kroner.
Madonna har i løbet af året fået omtale adskillige gange i forbindelse med showet. Hun blev blandt andet buet ned fra scenen ved en fransk koncert på grund af et for kort sæt, hun havde haft et skydevåben med på scenen i Denver kort tid efter skyderiet i Colorado i juli og givet lyserøde anti-homofobiske armbånd til vrede russiske fans - hvilket førte til anklager imod hende ved en russisk domstol, som senere frafaldt anklagen.
På listen over de bedst indtjenende livemusikere kan man desuden finde Pink Floyds Roger Waters på en tredjeplads med 199 millioner dollars (1,1 milliard kroner), Coldplays "Mylo Xyloto"-turné til 147 millioner dollars (838 millioner kroner) på en femteplads, mens Madonnas rival Lady Gaga har indtaget en sjetteplads, som Madonna måske kan fryde sig over, efter at Lady Gaga for nylig afslog at optræde med popdronningen.
De bedst indtjenende turnéer i 2012:
1. Madonna ($228 million) 1,3 milliard kroner
2. Bruce Springsteen and the E Street Band ($199 million) 1,13 milliard kroner
3. Roger Waters ($186 million) 1 milliard
4. Michael Jackson: THE IMMORTAL World Tour by Cirque Du Soleil ($147 million) 838 millioner kroner
5. Coldplay ($147 million) 838 millioner kroner
6. Lady Gaga ($124 million) 707 millioner kroner
7. Kenny Chesney and Tim McGraw ($96 million) 547 millioner kroner
8. Van Halen ($54 million) 308 millioner kroner
9. Jay-Z & Kanye West ($46 million) 262 millioner kroner
10. Andre Rieu ($46 million) 262 millioner kroner
11. Dave Matthews Band ($41 million) 233 millioner kroner
12. Barbra Streisand ($40 million) 228 millioner kroner
13. Jason Aldean ($39 million) 222 millioner kroner
14. Lady Antebellum ($38 million) 217 millioner kroner
15. Red Hot Chili Peppers ($33 million) 188 millioner kroner
16. Brad Paisley ($33 million) 188 millioner kroner
17. Nickelback ($33 million) 188 millioner kroner
18. Trans-Siberian Orchestra ($33 million) 188 millioner kroner
19. Elton John ($32 million) 182 millioner kroner
20. Justin Bieber ($30 million) 171 millioner kroner
21. Rod Stewart ($30 million) 171 millioner kroner
22. Neil Diamond ($29 million) 165 millioner kroner
23. Pearl Jam ($27 million) 154 millioner kroner
24. Taylor Swift ($26 million) 148 millioner kroner
25. Rascal Flatts ($26 million) 148 millioner kroner





