Nyhed

Niklas annoncerer miniturné

Den dansk/svenske, albumaktuelle rapper besøger en række spillesteder til maj

I slutningen af det kommende forår drager rapperen Niklas på en miniturné, hvor han vil give fire særlige koncerter på en række spillesteder. Efter en landsdækkende turné i september og oktober samt udgivelsen af debutalbummet, "CD 1", er Niklas på vej med en række shows med fuld produktion og band.

Dansk/svenske Niklas har været omgivet af mystik det seneste år, hvor han har holdt sit ansigt skjult og holdt sig uden for mediernes søgelys. Det er kun enkelte detaljer, som offentligheden har fået at vide: Han er sidst i 20'erne, født i København, har aldrig hørt Østkyst Hustlers og laver gerne sine numre på én enkelt dag. Samtidig har han haft flere nummer 1-singler og ni millioner visninger på YouTube.

I september begyndte Niklas sin første landsdækkende turné under titlen "The Baws Tour", og turnéen havde både plads til koncerter på natklubber, regionale spillesteder og Roskilde Festival for 10.000 mennesker. Til foråret foregår koncerterne på spillesteder i Struer, Aarhus, Odense og København, og særlige gæstestjerner bliver offentliggjort i det nye år.


Niklas' miniturné:
08-05-2013: Folkets Hus, Struer
09-05-2013: Posten, Odense
10-05-2013: Studenterhuset,Aarhus
11-05-2013: Vega, København
Køb billetter via spillestedernes hjemmesider og GAFFA Live
ANNONCE