Nyhed

Xander rejser på vinterturné

"Hvis Jeg Skrev Dig En Sang"-albummet bliver fulgt op af en række danske koncerter til februar

Xander har netop udgivet sit andet album, "Hvis Jeg Skrev Dig En Sang" og er blevet færdig som coach i TV2's "Voice - Danmarks Største Stemme". Nu kan fans begynde at glæde sig til februar, hvor der venter koncerter med popsangeren, når han tager afsted i tourbussen for at spille sine nye sange for publikum for første gang.

Koncerterne på vinterturnéen foregår på Vega i København den 21. februar, på Skråen i Aalborg den 22. februar og på Train i Aarhus den 23. februar.

Xander Linnet udsendte sidste år sit debutalbum "Over Skyer, Under Vand", der indeholdt hits som "Os To og Mine Lagner" og "Det Burde Ikk Være Sådan Her", som hurtigt steg til tops på de danske download- og radiohitlister og har næsten fire millioner visninger på YouTube.


GAFFAs anmelder Jan Lambæk Hansen så Xanders koncert på Skråen i 2011, og gav den fire stjerner med følgende ord: "Xander fulgte ABC'en for optrædener for publikum. Han havde god kontakt med dem, sang til dem og ikke blot for dem. Han hoppede også ned til publikum og sang direkte til et par enkelte piger."

Billetrwe til Vega og Train kan købes via Billetnet.dk, mens billetter til Skråen kan købes via Billetlugen.dk.

 


ANNONCE