Nyhed

Adele fik to Brit Awards – og gav en fuckfinger

Den 23-årige sangerinde fik overrakt en pris af George Michael, men blev senere afbrudt i sin takketale

Ved Brit Awards-uddelingen i går aftes var Adele den helt store vinder. Den engelske sangerinde fik overrakt prisen for Årets Britiske Album af ingen anden end den tidligere Wham!-stjerne George Michael. Adele kunne dog ikke nøjes med en pris, og måtte igen op på podiet og modtage prisen for Bedste Britiske Solo Sangerinde, hvor hun slog Jessie J, Florence & The Machine og Kate Bush.

Adele markerede sig først i 2006, hvor hun hurtigt fik kontrakt med XL Recordings, og udgav sin debutsingle "Hometown Glory" året efter. Siden er det gået stærkt for sangerinden, der udgav sit debutalbum "19" i 2008 med hitsinglerne "Chasing Pavements" og "Cold Shoulder". I 2010 udkom andet album "21" med kæmpehittet "Rolling In The Deep", som sendte albummet op på førstepladsen i atten lande, heriblandt USA.

To priser og en fuckfinger


Da Adele ved showet skulle give sin takketale, nåede hun kun at sige "Det har været et fantastisk år. Tak. Jeg vil gerne takke mit pladeselskab, som lader mig være den kunstner, som jeg har lyst til at være". Længere nåede sangstjernen ikke, da hun blev afbrudt af værten James Corden, som skulle præsentere Blur på scenen. Adele blev så fornærmet, at hun gav fuckfingeren til showet.

Hun har siden måttet sende en undskyldning til sin fans og forklare, at fingeren ikke var ment til dem, men var i stedet rettet mod Brit Awards-arrangørerne. "Jeg gav den midterste finger. Det var til "jakkesættene" bag Brit Awards, ikke mine fans. Jeg er ked af, hvis jeg fornærmede nogen, men jakkesættene fornærmede mig," sagde Adele efterfølgende ifølge Metro UK.    

Selvom Adele blev aftenens store vinder sammen med Ed Sheeran, der også gik hjem med to priser for Bedste Britiske Solo Sanger og Britiske Gennembrud, stjal Blur showet. Blur fik overrakt en pris for deres Enestående Bidrag Til Musikken, og lukkede og slukkede efterfølgende showet med en 11 minutter lang optræden med numre som "Parklife", "Tender", "Song 2" og "This Is A Low".


Liste med Brit Awards' vindere:

Britiske Mandlige Solo Kunstner: Ed Sheeran.

Britiske Kvindelige Solo Kunstner: Adele.


Britiske Gennembrud: Ed Sheeran.

Britiske Gruppe: Coldplay.

Britiske Single: One Direction med "What Makes You Beautiful".


Mastercard Årets Britiske Album: Adele med "21".

Internationale Mandlige Solo Kunstner: Bruno Mars.

Internationale Kvindelige Solo Kunstner: Rihanna.


Internationale Gruppe: Foo Fighters.

Internationale Gennembrud: Lana Del Rey.

Britiske Producer: Ethan Johns.


Kritikernes Valg: Emeli Sandé.

Enestående Bidrag til Musikken: Blur.   

ANNONCE