Den svenske gruppe kan fejre 20 års jubilæum, men vil hellere se frem end tilbage
Når bands på samme alder bliver offer for singlebokse og langvarige afskedsturneer drøner bob hunds maskineri videre med dobbelt hastighed. Efter turen med Bergman Rock i midten af 00'erne er den nyfundne produktivitet et faktum. Det nye album Låter Som Miliarder, som udkommer i dag, er bandets tredje på tre år og sammenlagt det syvende, og der foreligger ingen planer om at sænke tempoet. Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor bob hund rejser sig, når de andre falder. En del af svaret finder man i, at bob hund nægter at blive nostalgiske.
– Vi snakkede om det her med at "skal vi sende en boks ud nu når vi fylder 20?", siger Conny Nimmersjö, guitarist og stiftende medlem i bob hund. Men hvorfor skulle vi gøre det? Opsamlingsbokse er som kister. Og vi har ikke tid til at blive begravede. Vi er mere interesserede i hvad vi har foran os, end i at definere hvad vi har gjort indtil nu.
Lige så vigtigt har det været at forny udtrykket og ikke genbruge gamle koncepter, forklarer Conny. Bandet forbød sig selv at lave dårligere versioner af det, de har lavet tidligere. Ingen var interesserede i et bob hund à la 1993. Allermindst produceren Tore Johansson, som var ekstra hård ved bandet, når de kom til at falde tilbage i gamle vaner.
– Han har været en ledestjerne i arbejdet med de nye skiver. Vi ville forny vores udtryk samtidig med, at vi ville beholde følelsen, og det var ikke lykkedes, hvis ikke Tore havde været efter os. Hvis der var noget, han ikke kunne lide, så forklarede han, at "det her lyder jo som bob hund 1993. Det er jeg ikke interesseret i". Og så var det bare tilbage til øvelokalet. Man må jo indstille sig på, at vi ikke kan bryste os af at være det yngste og mest sultne band, og derfor må man finde andre kvaliteter end energi og eksplosivitet.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion og læs vores femstjernede anmeldelse af "Läter som Miliarder" i vores anmeldelsesektion.
