Chorus Grant: Vildt befriende ikke at være i et band

Denne artikel handler om Kristian Finne Kristensen. Han er fra Bornholm. På Bornholm var et af de første spillesteder et sted de kaldte Villa Nova. Villa Nova lagde blandt andet hus til de mange pigtrådsgruppers fremfærd i begyndelsen af 1960'erne. Kristian Finne Kristensen laver musik, og det gjorde hans far også. Faderen spillede bas i gruppen The Vanguards – udtalen er korrekt The Vanguards uden det amerikanske "vaaan". Den 30-årige bornholmers projekt hedder Chorus Grant, og albumdebuten …and the Villa Nova, der udkommer i dag, har meget at gøre med både idéen om faderens pigtrådsfortid og om stedet Villa Nova, og hvad der (potentielt) udspillede sig på dette sted.

To sider af samme sag

GAFFAs udsendte møder Chorus Grant-bagmanden i dennes Østerbro-lejlighed, hvor der levende bliver fortalt om projektet, og om hvorfor og hvordan det er blevet til. Eksil-bornholmeren fremviser blandt andet et ældre billede af det omtalte spillested, der har været den store inspiration, men som ikke længere er i brug, hvor en umiddelbart meget idyllisk beliggende træhytte med hvide vinduer af ældre dato danner silhuetten på fotografiet.

- Min far og The Vanguards spillede på Villa Nova, hvor folk de kom, og jeg kom til at dyrke det billede rigtig meget. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, de oplevede der - spillede på den måde. Folk de dansede. Måske var der et slagsmål udenfor. Man kyssede med pigerne, røg cigaretter inde i skoven omkring, og der var kulørte lamper udenfor. Den ene del af sangene til Chorus Grant er en tanke om, hvordan jeg kunne spille det op til dans i den setting.

- Det er også, hvad jeg synes, der ville være ondt, fedt og mørkt. At der stod en mand i en eller anden bizar fortid, hvor min far kommer med anderumpe [Moderne frisure i 50'erne og 60'erne red.]. Efter The Vanguards eller "The Rocking Stones", eller hvad sådan nogle bands hed, kommer jeg op og har et eller andet mærkeligt set-up. Det er ikke, som vi kender det i dag med computere eller lignende. Det er et eller andet Tilbage til fremtiden-agtigt [Film fra 1985 med Michael J. Fox i hovedrollen red.] ligesom den Delorean-bil [Futuristisk bil der kan rejse i tiden fra samme film, red.] - en mærkelig science-fiction ting, som jeg skulle spille på.

Her imiterer Kristian Finne Kristensen lyden af synthesizerfiguren og første strofe til starten af singleforløberen Big Guns, der også lagde grundstenen til, at der kom en pladekontrakt i hus med Speed Of Sound /A:larm via vennen Brian Batz (Sleep Party People, Scarlet Chives m.m.), der også har mikset pladen - det sproglige billedmaleri føres til ende:

- De unge "kids" begynder langsomt at vende sig om mod musikken og nikker. Der bliver bandet, talt om sex og mørkere ting. Det var en vildt fed måde, at have et billede og forholde sig til, og sige, hvad der ville foregå, og hvordan det ville lyde.

Ud over selve tanken om at spille op til dans med en musik, der blandt andre henter inspiration hos klassikere som Bob Dylan, The Beatles og nyere mere storladen synth-musik, så er det også en mørkere side på …and the Villa Nova.

- Ud fra den mere alvorlige tanke er jeg helt ude i en fantasiverden, der indebærer mord, store familietragedier, og hvad man ellers kan tænke ind i sådan en. Et Winter's Bone-agtigt [Film fra 2010 red.] univers med folk i provinsen, hvor der næsten ingen bor, med skrækkelige historier, beskidt jogging-tøj, og mennesker der er fanget i kælderen.

Kristensen fortæller, at han synes, det er spændende at få lov til at være ny på musikscenen igen, som han har været en del af i flere omgange.

- Musikken er ny, og jeg føler, at jeg kan få lov til at tone frem på en ny måde. Det er vildt befriende ikke at være en del af et band. Det synes jeg virkelig.

Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion og læs vores firstjernede anmeldelse af "and the Villa Nova" i vores anmeldelsessektion.