Den 14. februar udgiver det aarhusianske lo-fi syre-pop-rock-band Helmet Compass ep'en The Heartbreak Sessions. Release-festen foregår på Headquarters i Aarhus C.
De tre bandmerdlemmer af Helmet Compass er i forvejen kendte i det aarhusianske musikmiljø, og deres musikalske virke strækker sig fra faste roller i Emily and the Orgasm Addicts og The Bang Bang Brain til samarbejder med Lydmor og PowerSolo.
Ep-release
Helmet Compass inviterer til releaseparty for "Hertbreak Sessions" den 14. februar, på Headquarters i Aarhus C. Bandet fortæller, at udgivelsesdatoen netop er sat til Valentine's Day som ironisk kommentar til ep'ens gennemgående tema, mulige konsekvenser af den ellers så chokoladefyldte og lyserøde dag. Man kan dog også opleve gruppen live i København allerede 2. februar på Drone.
Kærlighed og syre
Udover kærlighed er Helmet Compass' tekstunivers præget af psykedeliske stoffer, arbejdsløshed og desillusion. De dystre tekster understøttes af musikalsk inspiration fra blandt andre The Brian Jonestown Massacre, Oasis og Pink Floyd.
Fakta:
Band: Helmet Compass
EP: The Heartbreak Sessions
Genre: Acid slacking poprock
Release: 14. februar 2012, Headquarters, Aarhuc C.
Næste koncert: 2. februar, Drone, Nørrebro, Kbh.
Referencer:
Ep'en distribueres gratis via bandets Facebook-profil
Se musikvideoen til ep'en sang "Carry The World":