Nyhed

Joan As Police Woman giver intim-koncert

Fredag den 23. marts giver den amerikanske sangerinde en eksklusiv koncert i Lille Vega

Joan Wasser, kvinden bag kunstneraliaset Joan As Police Woman, giver fredag den 23. marts en specielt intim-koncert i Lille Vega for et siddende publikum. Den anderledes koncert vil blandt andet byde på materiale fra hendes seneste album, "The Deep Field" fra januar sidste år. Albummet modtog mange roser, og GAFFAs Ole Rosenstand Svidt gav albummet 4 stjerner, og skrev "Decideret funky bliver det i den æggende og erotiske Chemmie, og inspirationen fra soulmusikken er tydelig albummet igennem, også i de finurlige orgelriff, potente herrekor og diskrete, men inciterende blæserarrangementer."

Sangerindes fans kan se frem til en koncert, hvor hun vil spille nogle af de mere afdæmpede, singer/songwriter-inspirerede numre fra hendes repertoire, når hun solo gæster Lille Vega uden sit normale band. Joan Wasser afviger fra sit ellers indierock-prægede udtryk for at skabe en koncert, hvor nærværet og intimiteten er i fokus.

Da koncerten foregår i Lille Vega er der et begrænset antal billetter til denne eksklusive koncert. Joan Wasser gæster Lille Vega den 23. marts, hvor man får mulighed for at se en anden side af sangeren, når hun ledlaget af et piano indtager scenen.


Forslaget starter den 16. februar via Vegas hjemmeside, Billetlugen og i Fona-butikker. 

Hør og se musikvideoen til "Chemmie" fra slbummet "The Deep Field" her.

 


ANNONCE