Nyhed

Katy Perry udgiver special edition af hitalbum

Den 26. marts udgiver Katy Perry en specialudgave af ”Teenage Dream”

Den dobbeltplatinsælgende sangerinde Katy Perry har offentliggjort, at 2010's "Teenage Dream" vil blive genudgivet den 26. marts med titlen "Teenage Dream: The Complete Confection".

Albummet vil indeholde den originale trackliste med hitsinglerne "California Gurls", "Firework", "E.T.", "Last Friday Night (T.G.I.F.)" og "The One That Got Away", som alle nåede førstepladsen på Billboard Pop Songs liste. Albummet vil også indeholde tre nye sange, samt "E.T." med Kanye West, "Last Friday Night (T.G.I.F.) med Missy Elliott og remixes og musikvideoer. Det syv minutter lange Tommie Sunshine megamix vil også være at finde på albummet.

"Det her er den fuldstændige historie af 'Teenage Dream'. Det var en stor ære at nå samme højde som Kongen af Poppens (red. Michael Jackson) rekord på Billboards Hot 100 liste, men jeg ser fremad og havde stadig et par ting at skulle sige. Så det her er den komplette special edition af mit album til mine fans," siger Perry.


"Teenage Dream" har givet Perry seks nomineringer til Grammy-uddelingen, blandt andet for "Årets Bedste Album". I december sidste år afsluttede hun sin 124 dage lange og udsolgte "California Dreams Tour".

Se musikvideoen til hitsinglen "Teenage Dream" her.

 


ANNONCE