Nyhed

Madonna lufter lidt af ny single

Efter at have udgivet sin første single i 2012, “Give Me All Your Luvin’”, er Madonna nu klar med nummer to, “Girls Gone Wild”

Madonnas 12. album "MDNA" udkommer 26. marts, og efter at have udgivet førstesinglen "Give Me All Your Luvin'", der premierede under halvlegsshowet under dette års Super Bowl, er hun snart klar til at udgive anden single "Girls Gone Wild", skriver gigwise.com. Fuldstændig i tråd med den første single er der dømt dansevenlig pop. Nummeret er skrevet af Madonna i samarbejde med Benny Benassi. Benassi er blandt andet kendt for at have lavet electro-hittet "Satisfaction".

Hvornår "Girls Gone Wild" udkommer, er endnu ikke offentliggjort.

Den 53-årige poplegende har i forbindelse med udgivelsen af sit nye album arrangeret en verdensturné, der også bringer hende forbi vores lille rige. Den 2. juli kan man opleve Madonna i Parken i København. 


Her kan du høre teaseren for den nye single "Girls Gone Wild":

ANNONCE