Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger fejrer blues-musikken i det Hvide Hus
Den amerikanske præsident Barack Obama har i samarbejde med tv-kanalen PBS og The Library of Congress afholdt en stribe arrangementer, der hylder forskellige populærgenrer. Både popmusikken, Broadway-musicalerne og Motown-lyden er blevet hyldet af navne som Paul McCartney, Bob Dylan og Stevie Wonder.
Og nu er det blevet Mick Jaggers tur til at optræde i det Hvide Hus i Washington, når arrangementrækken ved navn "In Performance at the White House" fejrer bluesmusikken. Mick Jagger får følgeskab af den legendariske bluesguitarist B.B. King, Jeff Beck og Buddy Guy. Aftenen er et relativt nyt initiativ, der er startet af den nuværende præsident Barack Obama.
I forbindelse med Paul McCartneys optræden modtog han den eftertragtede Gerschwin-pris for sit bidrag til popmusikken. Den blåtonede omgang af In Performance at the White House bliver afholdt den 21. februar og sendt på amerikansk tv den 25. februar. Aftenen er tilrettelagt af Booker T. Jones.
Her kan du se et par højdepunkter fra de tidligere arrangementer:




