Nyhed

Sladderblad viser ”det sidste foto” af Houston i kisten

Fans er rasende over sladderbladet National Enquirers forside

Whitney Houstons fan er chokerede og harme over sladderbladet National Enquirers forside, hvor et billede af den afdøde ikoniske sangerinde ligger i den åbne kiste. Billedet viser Houston liggende i en guldkiste iført en lilla kjole med overskriften "Whitney: Det Sidste Foto!". Det morbide foto skulle eftersigende være taget i Whigham Funeral Home.

Avisen nøjes dog ikke kun med det chokerende billede, men skriver i manchetten at Houston skulle være begravet iført smykker og guldsko til en værdi af 500.000 dollars (2,8 millioner kroner). Fans har siden udgivelsen af bladet udtrykt deres vrede over for National Enquirer via medier som Facebook og Twitter, hvor de kalder det for skamfuldt og "trashy" gjort.

"Hvem end der solgte det fotografi af Whitney Houston i sin kiste til National Enquirer er et modbydeligt, forskruet, ondt og skruppelløst under-menneske" skriver fan Christiana Mbakwe på Twitter. Denne udtalelse var så passende, at flere aviser og nyhedshjemmesider såsom Daily News, Politiken.dk og tyske Bild.de har valgt at vise den.     


Amerikanske sladderblogger Perez Hilton, som normalt ikke holder sig tilbage med den værste sladder, har kaldt det for "smagsløst, ufølsomt og en morbid ting at gøre".

Vreden fra fans og venner til den afdøde Houston langer ud efter "fotografen", men værst går det ud over National Enquirer: "National Enquirer er et smagløst blad", "National Enquirer er klamt og sygt. Endnu værre end National Enquirer? Det er manden der tog billedet" og "National Enquirer burde lukkes ned, der er seriøst ingen moralsk integritet overhovedet". Sådan lød det på Twitter verden over efter bladet udkom med det kontroversielle billede på forsiden.  

Det er ikke første gang at det omdiskuterede sladderblad har haft en afdød stjerne på forsiden. I 1977 havde National Enquirer et billede af Elvis Presley på forsiden, hvor også han lå i sin kiste.    


ANNONCE