Sidste år genopstod Sort Sol efter otte års pause, og i aften spiller de i DR's koncertsal
For snart 20 år siden, i 1993, fik Sort Sol et massivt folkeligt gennembrud med nummeret "Let The Fingers Do The Walking", i 2004 gik de hver til sit, men sidste år genopstod Sort Sol. I aften spiller bandet deres legendariske hit i DR's koncertsal i forbindelse med, at Danmarks Indsamling bliver skudt i gang i aften klokken 19.00 på DR1.
"Når man bliver spurgt om sådan noget, stiller man op. Det er både en ære og menneskepligt," lyder det fra bandets guitarist Lars Top-Galia. Udover at støtte op om Danmarks Indsamling glæder Lars Top-Galia sig til at blive genforenet med Wili Jønsson fra Gasolin', der var med på den originale studieindspilning af "Let Your Fingers Do The Walking".
Ud over Sort Sol byder Danmarks Indsamling på andre musikalske indslag fra blandt andre Kim Larsen, der har danmarkspremiere på sin nye single "Her Står Jeg", og den danske reggaesanger Wafande. Medina optræder også samtidig med, at hun sammen med Søren Rasted udgør det ene værtspar.
Danmarks Indsamling har under overskriften "Børn På Flugt" samlet Danmarks 12 største humanitære organisationer i samarbejde med DR og at samle ind til projekter, der har til formål at forebygge, at børn må flygte, samt hjælpe de børn, som allerede er på flugt.
Læs mere om Danmarks Indsamling på deres hjemmeside.





