Nyhed

Stadig mange endagsbilletter til Roskilde

Springsteen har endnu ikke solgt 5000 endagsbilletter

I 2009 begyndte Roskilde Festival at sælge endagsbilletter, og gik dermed på kompromis med deres ideologi om, at festivalen skulle være en helhedsoplevelse. Det åbnede dog op for muligheden for, at folk med festival-fobi kunne få oplevet deres favoritnavne alligevel.

Bruce Springsteens formodentlig overvejende modne publikum vil således eksempelvis have en oplagt mulighed for at erhverve sig en endagsbillet i år, når Bossen giver koncert på Roskilde. Men overraskende nok er de beskedne 5000 billetter til lørdag den 7., hvor han ifølge sin hjemmeside optræder, endnu ikke udsolgt.

Billetterne blev sat til salg den 1. december og koster 920 kroner plus gebyr, hvor en billet til alle dage koster 1810 kroner plus gebyr. Den manglende interesse for endagsbilletterne til Springsteenkoncerten overrasker dog ikke Roskilde Festivalens talskvinde, Christina Bilde. "Nej, endagsbilletterne plejer ikke at være udsolgt på nuværende tidspunkt", siger hun til Ekstra Bladet og tilføjer at "vi har jo ikke sagt, at Springsteen spiller lørdag".


Rockveteranen er dog vant til at kunne samle et publikum i Danmark. Et langt større publikum end de 5000 som kan købe billetter til hans optræden på Roskilde. Sidst, den erfarne herre var i Danmark samlede han 50.000 i Herning, og ligesådan står det til i Norge, hvor 84.000 billetter blev udsolgt på under to timer.

Billetter til Roskilde Festival kan købes via GAFFA Live:

Endagsbillet til lørdag den 7. juli kan købes her


Billet til hele festivalens 9 dage kan købes her.      

ANNONCE