Nyhed

The Stranglers er klar med album nummer 17

Punkrockbandet udgiver den 9. marts ”Giants”

Det engelske punkrockband The Stranglers er nu klar med det syttende album i rækken, et album som har fået titlen "Giants". Albummet udkommer den 9. marts, og i den forbindelse kickstarter bandet en omfattende Europaturné, der starter i England den 1. marts og slutter i Belgien den 27. april. Danmark er ikke en del af turnéplanen, men for ivrige fans kan tage til Hamburg og se The Stranglers spille den 23. april.

The Stranglers blev dannet i 1974, og har dermed 38 års erfaring samt 16 udgivne album under bæltet. Ud fra de mange punkbands, der udsprang fra den britiske punkscene i 70'erne, er The Stranglers bandet med længst levetid. Debutalbummet "Rattus Norvegicus" udkom den 17. april 1977, og er et af de bedst sælgende punkalbums, hvor det opnåede platin.   

Bandet hed oprindeligt The Guildford Stranglers og bestod af Brian Duffy, Jean-Jacques Burnel, Hugh Cornwell og Hans Wärmling. Siden har bandet været igennem forskellige medlemmer og består i dag af Brian Duffy, Jean-Jacques Burnel, Dave Greenfield og Baz Warne.


"Giants" udkommer som cd og Limited Edition 2cd, hvor deluxe-udgaven indeholder en ekstra live-cd, som er indspillet under "Stranglers Fan Convention" i november 2011.

 

 


ANNONCE