Nyhed

Unearth kommer til Odense

Omfattende turné bringer amerikanske Unearth til Posten den 16. august

Det amerikanske metalcoreband Unearth kommer til Danmark, nærmere bestemt Posten i Odense den 16. august. Bandet er for tiden et af de store navne på metalcore-scenen i USA og i Europa. I den kommende måned tager bandet på turné i Australien og Europa over sommeren, hvor det er blevet til én dansk koncert.

Unearth blev dannet i 1998, og består i dag af Ken Susi, Trevor Phipps, Buz McGrath, John Maggard og Nick Pierce. De udgav deres første ep med titlen "Above The Fall Of Man" i 1999. Siden har de fået en kontrakt med Eulogy, hvor de udgav "The Strings Of Conscience" i 2001 og ep'en "Endless" i 2002.  

Bandets andet album "The Oncoming Storm" blev udgivet i 2004 på selskabet Metal Blade, og i 2006 begyndte bandet arbejdet på deres andet album "III: In The Eyes Of Fire" sammen med den kendte metalproducer Terry Date. I 2008 udkom "The March" og senest udkom "Darkness In The Light" sidste år.


Gruppens turné kulminerer i en række europæiske festivaljobs til sommer.

Men den danske turnédato er altså sat til torsdag den 16. august på Posten i Odense, hvor de får selskab af to endnu ikke annoncerede supportbands.

Forsalget starter fredag den. 17. februar via Posten


ANNONCE