Alabama Shakes er klar med deres debutalbum "Boys & Girls" den 9. april.
Historien om Alabama Shakes, der som navnet antyder kommer fra Alabama, er den gode gamle historie om nogle unge, der møder hinanden i highschool og danner et band, og altså ikke noget af alt det der nymodens noget med talentshows og det der ligner. Alabama Shakes er nu snart klar med deres længeventede debutalbum, som udkommer 9. april.
Der var været en masse hype om bandet, Alabama Shakes. Især har den karismatiske forsanger Brittany Howward med sit enorme engagement på scenen fået mangen en pladeselskabsdirektør til at kast kontrakter i bandets retning. Bandet skal for første gang spille i England den 22. februar 2012. En koncert der allerede nu er udsolgt, hvorfor der hurtigt blev arrangeret to ekstrakoncerter, som også blev udsolgt med det samme.
Alabama Shakes er helt klart et band, man bør holde øje og ører med, hvis man er til ørehængende poprock tilsat en god del blues, soul og en masse feeling. Selvom bandet også mener, at de er inspirerede af eksempelvis Black Sabbath er de ikke kede af at blive sat i kategori med diverse blues og soulmusikere.
Se sangen "You Ain't Alone" her:





