Nyhed

Madonna vinder Golden Globe

I nat uddelte amerikanerne den prestigefyldte Golden Globe. Madonna vandt prisen for årets bedste sang.

Med sangen "Masterpiece" vandt Madonna i nat sin karrieres anden Golden Globe. "Masterpiece" er en sang, som Madonna har skrevet til filmen "EW", og sangen beskrives som en stemningsfuld ballade i en simpel produktion, som bringer minder fra Madonnas største 90'er hits, skriver Billboard.   

"WE" handler om kong Edward VIII, der abdicerede fra sin trone for at gifte sig med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson i 1936. I hovedrollerne finder man James D'Arcy og Andrea Riseborough. Madonna har selv instrueret filmen, ligesom hun har skrevet manuskriptet, men det er åbenbart musikken, der er filmens mest iøjnefaldende styrke. I hvert fald har filmen fået meget blandede anmeldelser. Filmen har premiere i de amerikanske biografer 3. februar.

Prisen er Madonnas anden Golden Globe, da hun i 1997 vandt for bedste hovedrolle i "Evita"


Listen over gårsdagens vindere af Golden Globe findes her

 

ANNONCE