Nyhed

Mellemblond tager på tour

Det danske band Mellemblond tager i februar på en kort tour rundt i Danmark

Den københavnske trio Mellemblond bruger februar måned på de danske landeveje, da trioen drager ud med deres musik til udvalgte spillesteder.

Med sig har de sangene fra Ep'en "Elastisk", som udkom i november. Ep'en fik en god modtagelse og kom blandt andet i rotation på P3. "Elastisk" bygger videre på det univers Kristoffer Munck introducerede med debuten "Ude Af Mine Hænder" i 2009.

Til enkelte af koncerterne vil det være muligt at se Jesper Ravns musikfilm "Mellemblond", som havde premiere på CPH:DOX i København i november. Filmen skildrer tilblivelsen af "Elastisk" og er også en koncertfilm med bandet. 


Videon til "Elastisk" kan ses herunder 

Turneplanen ser således ud:


10/02 Beta, Amager

17/02 Studenterhuset, Aalborg

18/02 Pitstop, Kolding


19/02 Studenterhuset, Odense

23/02 Studenterhus Aarhus

Billetter købes via spillestedernes hjemmesider.


 

 

 



ANNONCE