Nyhed

Nyt på vej fra Adam Lambert

Amerikanske Adam Lambert udgiver nyt album den 19. marts med en singleforløber ugen før

Så er der godt nyt til alle med pophjertet på rette sted. Den amerikanske popstjerne og tidligere nummer to i American Idol, Adam Lambert er nemlig snart ude med sit nye album, der har fået titlen "Trespassing". Inden den store albumrelease den 19. marts kaster Lambert 12. marts lidt lokkemad ud i form af singlen "Better than I know myself", skriver top40-charts.com.

Lambert har stadig en stor fanskare rundt om i verden. Og da artworket til den kommende single blev afsløret medførte det en storm af Lamberttweets på Twitter fra fans over hele verden. Forventningerne til det nye album blev heller ikke mindre, da Lambert i november sidse år optrådte med Queen til MTV EMA Awards i Belfast. En optræden, der efter sigende fik Queen til at overveje at bruge Lambert som en mere permanent forsanger i bandet.

På det nye album, som Lambert selv beskriver som en rejse gennem de sidste to år af hans liv, medvirker store stjerner som for eksempel Pharrell Williams,  Sam Sparro og Bruno Mars.


"Trespassing" bliver Lamberts opfølger til hans debut "For Your Entertainment" som udkom i 2009.

 

 


ANNONCE