Det forventes at The Boss udgiver sit 24. studiealbum i foråret 2012. Der er nu sluppet lidt info ud om det nye album.
Bruce Springsteen som til sommer vil forkæle de kræsne Roskildegæsters ører fra Orange Scene er snart klar med sit 17. studiealbum. En kilde tæt på Springsteen har fortalt NME, at det nye album bliver det vredeste nogensinde fra den amerikanske legende.
Kilden siger, at The Boss, som altid fokuserer på at skrive om den lille mands problemer, skrev en masse sange forud for den globale Occupy-bevægelse, og således er albummet ikke en videreførelse af bevægelsens argumenter om en bedre verden. Derimod har Springsteen med egne ord nok engang sat ord på de problemer, han ser i verden.
Ud over den meget vrede attitude fra bossen skulle det nye album også indeholde helt nye elementer i musikken. Således skulle der både være blevet plads til inspiration fra hiphop og irsk folkemusik på amerikanerens nye udspil.
Der er endnu ikke nogen præcis dato for udgivelsen, men det nye album skulle være i handelen i løbet af foråret.





