Nyhed

Taylor Swifts næste album handler om smertefuld kærlighed

Den unge countrypopstjerne har afsløret temaet på sit kommende album

Det storsælgende countrypopfænomen Taylor Swift har afsløret at temaet for hendes næste album er ulykkelig kærlighed af den mest smertefulde slags. Om motivet bag valget af tema siger Talylor Swift til Vogue: "Den eneste måde jeg kan komme til at få det bedre med mig selv - og få mig selv ud af den smerte, det er at miste én, man har kær - er ved at skrive sange om det og derved opnå en form for klarhed omkring det".

Adspurgt om hvem, det var som Taylor Swift havde mistet, svarede den 22-årige stjerne: "Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, da det er en trist historie" Der formodes dog at være tale om skuespilleren Jake Gyllenhaal, som Swift brød med i slutningen af 2010.

Om Taylor Swifts seneste album, 2010's "Speak Now", skrev GAFFA's ikke ovenud begejstrede anmelder Signe Bønsvig Wehding blandt andet i sin trestjernede anmeldelse: "Der er stadig country-feel i Swifts musik, og det er stadig der, hendes force og særpræg skal findes".


Der er endnu ikke offentliggjort nogen udgivelsesdato for det kommende album.

ANNONCE