Nyhed

The Who på turné med Quadrophenia

De to tilbageværende medlemmer af den engelske rockgruppe har annonceret 35 koncerter i USA

Roger Daltrey og Pete Townshend, de eneste to overlevende fra det oprindelige The Who, har netop annonceret, at de til efteråret vil tage på turné med deres album "Quadrophenia" fra 1973. Det bliver til i alt 35 amerikanske koncerter med start i november. Sidst bandet tog albummet med på landevejen, var tilbage i 1996-1997, hvor de også besøgte Forum i København.

"Vi har været opsatte på at arbejde sammen, inden vi falder døde om", fortalte Pete Townshend i går, da de to medlemmer holdt pressekonference. Daltrey tilføjede: "Jeg ved ikke hvor mange år endnu, at jeg vil være i stand til at synge denne musik".

Daltrey kom med samme kommentar, da bandet i 1982 annoncerede en farvelturné i USA. Dengang udtalte han til Rolling Stone: "Jeg føler at vores type af rock & roll er forhistorisk…Gestussen af en sidste turné er en god, positiv ting".


Genudgivet mesterværk

"Jeg elsker virkelig at spille det hele. Det er noget unikt for mig", udtaler Townshend. "Noget The Who-musik er et mareridt at spille live. Roger har nogle meget svære sange at synge og han må have præferencer. Men for mig på guitar falder alt under fingrene. Det flyder naturligt og jeg har altid følt mig stolt over min præstation som forfatter".

Sidste år genudgav Pete Townshend "Quadrophenia", The Whos anden rock-opera, i et bokssæt som indeholdt originalalbummet fordelt over to cd'er i ny, remastereret udgave, ekstra cd'er med demoer og en 100 siders bog med et ekstensivt essay af Townshend, fotografier og optryk af samtidige dokumenter. Hele herligheden fik af GAFFAs Espen Strunk maksimale seks stjerner, idet han skrev:


"Og så kom "Quadrophenia", hvor alt ganske enkelt går op i en højere enhed: Moons vanvittigt virile trommetæskeri, Daltreys potente vokalpræstationer, Entwistles bundsolide baslinjer og sidst, men ikke mindst, Townshends sangskrivning og distinkte, dynamiske guitarspil, hvad enten der piskes en storm op på den akustiske guitar, dvæles i flot fingerspil eller sendes huggende, elektriske riff direkte i mellemgulvet på lytteren. For fanden, hvor er det fedt!".

Selvbiografi på vej

Hvis man lægger vejen forbi USA mellem november og februar, vil det nu være muligt at høre albummet live. Line-up'et tæller, ud over Daltrey og Townshend, Zak Starkey på trommer, Pino Palladino på bas, Simon Townshend på guitar og som backing vokal samt Chris Stainton, Loren Gold og Frank Simes på keyboards.


Inden bandet drager på turné, skal de optræde til OL-finalen i London. "Vi har indspillet et stykke musik, som jeg synes er fantastisk til afslutningen på OL. Dette land har noget fantastisk musik i verden. Det handlede ikke om at The Who skulle være en del af et tv-show. Det handler bare om at lave fantastisk musik, som er relevant til slutningen af denne begivenhed, hvor du har personer som har givet de sidste otte år af deres liv for at være på området og gøre deres ting".

Til oktober udsender Townshend en selvbiografi, men har stadig haft tid til at skrive musik: "Så snart at jeg lagde "The Memoir" væk, vendte jeg tilbage til musikken og skriveriet. Det eneste er, at jeg ikke er sikker på at jeg kan stemple det som The Who-musik… Når man ser på andre artister: som Bruce Springsteen-fan fra starten, vil jeg høre ham inden for de rammer, jeg betragter som god Bruce Springsteen. Jeg vil ikke have at han skal spille det hillbilly-musik, alt det Hudson River-nonsens".

Sidste år besøgte Daltrey Danmark, hvor han opførte The Whos første rockopera "Tommy". Dengang uden Pete Townshend.


Tourdatoer:

11/1 Sunrise, FL – BankAtlantic Center

11/3 Orlando, FL – Amway Center


11/5 Duluth, GA – The Arena at Gwinnett Center

11/8 Greenville, SC – Bi-Lo Center

11/9 Greensboro, NC – Greensboro Coliseum


11/11 Pittsburgh, PA – CONSOL Energy Arena
1

1/13 Washington, DC – Verizon Center

11/14 Brooklyn, NY – Barclays Center


11/16 Boston, MA – TD Garden
1

1/20 Montreal, QC – Bell Centre (on sale 7/28)

11/23 Toronto, ON – Air Canada Centre


11/24 Detroit, MI – Joe Louis Arena

11/27 Minneapolis, MN – Target Center

11/29 Chicago, IL – Allstate Arena


12/2 Nashville, TN – Bridgestone Arena

12/5 New York, NY – Madison Square Garden

12/6 Newark, NJ – Prudential Center
1


2/8 Philadelphia, PA – Wells Fargo Center

12/9 Uncasville, CT – Mohegan Sun Arena

1/28 Anaheim, CA – Honda Center


1/30 Los Angeles, CA – STAPLES Center

2/1 Oakland, CA – Oracle Arena

2/2 Reno, NV – Reno Events Center


2/5 San Diego, CA – Valley View Casino Center

2/6 Glendale, AZ – Jobing.com Arena

2/8 Las Vegas, NV – The Joint at Hard Rock Hotel & Casino


2/12 Denver, CO – Pepsi Center

2/14 Tulsa, OK – BOK Center

2/16 Louisville, KY – KFC Yum! Arena


2/17 Columbus, OH – Schottenstein Center

2/19 Hamiltion, ON – Copps Coliseum

2/21 Uniondale, NY – Nassau Coliseum


2/22 Atlantic City, NJ – Boardwak Hall

2/24 Manchester, NH – Verizon Wireless Arena

2/26 Providence, RI – Dunkin' Donuts Center


 

ANNONCE