Den 68-årige soulsanger kæmper mod cancer i tyktarmen
11. juni udgiver Bobby Womack "The Bravest Man in the World", men nu er soulsangerens første album med nyt materiale siden 1994 beklageligvis blevet overhalet indenom af en cancerdiagnose. Det er fortæller kollegaen Bootsy Collins – bassist for blandt andre James Brown og Parliament – på Twitter:
"Jeg har lige talt med vores ven Bobby Womack. Han ønskede, at I alle skulle vide at han elsker jer, og at han takker for bønnerne. Lægen siger, at han er i første stadie af tyktarms-kræft; han er meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden, og vi grinede og jokede inden vi ringede af".
Bobby Womack blev født i Cleveland, Ohio, i marts '44 og begyndte sin karriere i de tidlige tressere i henholdsvis familiegruppen The Valentinos og som guitarist i Sam Cookes backinggruppe. Siden stod Womack bag The Rolling Stones 1964-hit "It's All Over Now", og i 2009 blev han indlemmet i Rock & Roll Hall of Fame.