Nyhed

Mike Skinner klar med selvbiografi

Manden bag The Streets har begået en selvbiografi, der beskriver barndom, berømmelse, stoffer og middelklasseliv i Birmingham

Mike Skinner, manden bag The Streets, har bevæget sig ud i en for ham uvant disciplin med bogen "The Story of the Streets". Rapperen har begået et selvbiografisk værk i form af sine memoirs, og The Guardians anmelder Decca Altkenhead har kun rosende ord til overs for den debuterende forfatter og kalder bogen "kløgtigere, sjovere og mere åbenbarende end noget jeg har læst i lang tid". I et længere interview med Mike Skinner har Decca Altkenhead spurgt ind til karriere, privatliv og fremtid. Det står klart at den musikalske karriere for Mike Skinner er afsluttet med det femte album "Computers and Blues" fra februar 2011, og her godt et år senere udkommer den retrospektive bog "The Story of the Streets" den 29. marts. 

Skinner fortæller i det lange interview om sin hurtige berømmelse, fremmedgørelsen oven på sit jet set-album "The Hardest Way to Make an Easy Living", og at han nu vil til at lave film. Det er sikkert, at vi ikke har set sidste værk fra Skinners kreative hånd.

Læs hele artiklen fra The Guardian her


ANNONCE