Synthveteranerne Vince Clarke og Martin Gore har byttet filer på nettet og produceret et technoalbum sammen
Det er 31 år siden, Depeche Mode udgav "Speak & Spell". Vince Clarke skrev de fleste sange. Da han forlod bandet, tog Martin Gore over. Nu samarbejder de tidligere bandmedlemmer i duoen VCMG, hvis debutalbum "Ssss" udkommer i dag.
– Vince mailede og spurgte, om jeg ville være med. Jeg havde en pause fra Depeche, og han lovede, at der hverken var deadlines eller pres, så det passede perfekt, fortæller Martin Gore over telefon fra Santa Barbara i Californien, USA.
For to år siden opdagede Vince Clarke minimaltechno. Ret langt inde i genrens levetid altså, men han var hurtigt i gang med at producere selv. Vince begyndte arbejdet på egen hånd, men mærkede hurtigt, at han havde brug for nogen at vende sine idéer med. Den person blev Martin Gore.
– Martin og jeg deler samme fascination for lyd og elektronisk musik. Så jeg mailede og spurgte, om han havde lyst til at arbejde med mig, siger Vince Clarke i telefonen fra Damariscotta i Maine på USA's østkyst.
De begyndte at sende filer frem og tilbage til hinanden. Selve programmeringen og indspilningen klarede de hver for sig. Både Vince og Martin har veludrustede hjemmestudier, så der manglede ikke udstyr.
– Vince er nok den eneste, jeg kender, som har flere analogsynthesizere end mig, siger Martin og ler.
Hver sang blev sendt frem og tilbage fire-fem gange, inden den var klar til at blive mixet.
– Ud over e-mail og deling af filer havde vi ingen kontakt med hinanden. Da albummet var færdigt, snakkede vi i telefon om, hvad pladen skulle hedde, og hvordan coveret skulle se ud. Men vi har faktisk ikke været sammen, siger Martin.
Adskiller det sig meget fra hvordan du er vant til at arbejde med Depeche?
– Dér arbejder vi i fireugers-intervaller: fire ugers arbejde, så fire ugers fri, så fire ugers arbejde igen. Hele flokken er i studiet samtidig. Det er anderledes, ja.
Har arbejdsmetoden fungeret?
– Den passede godt til den musik, Vince og jeg ville lave. Det havde taget længere tid hvis vi skulle i studiet sammen. Det var afslappet, sjovt og uden prestige.
Begge herrer har en lang række pophits på samvittigheden. At gå fra en relativt traditionel pop-sammenhæng til at lave techno var en omvæltning, selv om deres techno både er melodisk og ret poppet.
– Det var uden helt sikkert lyden, der interesserede mig mest ved techno. I traditionel pop er det begrænset hvilke lyde man kan bruge. I techno kan man bruge hvilken som helst lyd, siger Vince.
– Det var anderledes. Vi gik bare i gang, og så måtte det blive, hvad det blev til. Vi holdt os imellem 125 og 128 bpm i almindelig firefjerdedele. Hvis man starter sådan, er det svært lave fejl, hvis man vil lave instrumental techno, siger Martin.
Læs et længere interview i GAFFA april, der er på gaden 30. marts.
