Nyhed

Kato tager på spillestedsturné

Den danske dj vil udfordre sig selv og sit publikum og forsøge at skabe den ultimative koncertoplevelse

Dj'en Kato er en meget produktiv dj, og alene i år er der gennemsnitligt kommet en udgivelse om måneden fra ham. Han har både lavet egne hits, features på andres og remixes, og Kato har spillet på de fleste store sommerfestivaler i år. For tiden holder han til i sit studie i Aarhus, hvor han arbejder på en opfølger til albummene "Discolized" og "Discolized 2.0".

Kato har længe gerne villet flytte sine fester til spillestederne, og det kommer til at ske til foråret på den danske dj's spillestedsturné: "Det bliver en aften i mit univers. Skræddersyet præcis som jeg altid har ønsket mig at lave et show, ned til mindste detalje," udtaler Kato om sin plan for koncerterne. Han vil gerne udfordre sig selv og publikum ved at redefinere begreberne "koncert" og "spillested" og give publikum den ultimative oplevelse.

"Kato vil vende tingene på hovedet og lade aftenen være én sammenhængende performance/koncert/fest, hvor hans musikalske alsidige talent vil komme til udtryk i nye former sammen med en række overraskelser, som løbende vil blive offentliggjort. Her er tale om en tre timers non-stop oplevelse," fortæller Katos pr-mand i en pressemeddelelse.


Spillestedsturnéen begynder i Katos hjemby, Thisted, hvor han som 12-årig startede sit eget mobile diskotek med tre lamper og en pladespiller:

"Da vi skulle vælge, hvor turen skulle starte, var jeg heller ikke i tvivl. Jeg ville hjem, hvor hele min rejse begyndte. Et sted, hvor jeg har tilbragt min barn- og ungdom sammen med vennerne til sport, fester og koncerter. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage som voksen og skyde turnéen i gang på den gamle hjemmebane," fortæller Kato.

Katos spillestedsturné:


02. februar - Portalen, Greve

08. februar - Musikteatret, Holstebro

09. februar - Randershallen, Randers


15. februar - Posten, Odense

16. februar - Tobakken, Esbjerg

22. februar - Tinghallen, Viborg


23. februar - Godset, Kolding

01. marts - Viften, Rødovre

02. marts - Gjethuset, Frederiksværk


08. marts - Skive Teater, Skive

09. marts - Train, Aarhus

16. marts - Skråen, Aalborg


22. marts - Vejle Musikteater, Vejle

23. marts - Vega, København

27. marts - Fermaten, Herning


28. marts - Det Ny Teater, Horsens

30. marts - Musikhuzet, Rønne

Køb billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.


ANNONCE