Nyhed

Ny Stones-video med Millennium-stjerne

Noomi Rapace har hovedrollen i "Doom And Gloom"

The Rolling Stones udgiver i dag videoen til deres nyeste single "Doom And Gloom" fra udgivelsen "GRRR!". Videoen er optaget i Paris og er lavet af den svenske prisbelønnede filmproducer Jonas Akerlund, der tidligere har lavet musikvideoer med Madonna, Beyoncé, Lady Gaga og The Progidy. 

Der er også en svensk skuespillerinde med, nemlig Noomi Rapace, der tidligere har spillet originalen Lisbeth Salander i Stieg Larssons Millennium-trilogi. I videoen til "Doom And Gloom" bliver Rapace jagtet af zombier, overtager Mick Jaggers rolle i bandet, går amok i junkfood og eksploderer. Det hele foregår i et højt tempo, og Rapace har et råt og dystert udtryk, der står i kontrast til Mick Jaggers legende dans. Selvom både producer og hovedrolleindehaveren er svenske, har videoen klare amerikanske temaer og referencer.

Rolling Stones har, som de fleste nok ved, 50 års jubilæum i år og i den forbindelse har de udsendt opsamlingsalbummet "GRRR!" og spiller koncert på søndag i London. Den koncert er den første i en række af koncerter i England og USA. 


Se den nye video her:

ANNONCE