Det rutinerede rockband spillede i går deres første koncert på turnéen i Londons O2 Arena
I går aftes søndag begyndte rock-legenderne The Rolling Stones deres 50-års-jubilæums-turné foran 20.000 fans i Londons O2 Arena med en to-timers koncert, der var The Rolling Stones' første i fem år.
Ifølge musikmagasinet Rolling Stone medvirkede Mary J. Blige og Jeff Beck som gæstesolister i koncerten på henholdsvis "Gimme Shelter" og "I'm Going Down", mens bassist Bill Wyman - som forlod The Rolling Stones i 1992 - og guitarist Mick Taylor - som gik i 1974 - også gav deres bidrag til koncerten. Bandet spillede deres gamle hits sammen med deres to helt nye singler "Doom And Gloom" og "One More Shot", som er blevet udgivet i løbet af efteråret.
Jubilæumsturnéen fortsætter med en endnu en koncert i London, der bliver efterfulgt af tre amerikanske koncerter. For nylig udsendte The Rolling Stones desuden bokssættet "GRRR!", som ud over de to nye singler indeholder 48 af de velkendte klassiske numre fra The Rolling Stones' 50 år lange karriere.
Der kommer en GAFFA-anmeldelse af The Rolling Stones-koncerten senere i dag.





