Nyhed

CPH:DOX offentliggør musikprogram

Albumaktuelle Animal Collective er et af de helt store trækplastre

Når Copenhagen International Documentary Film Festival løber af stablen fra den 1-11. november, kan deltagerne se frem til flere musikalske oplevelser. Selvom CPH:DOX har filmen i fokus, vil der med initiativerne AUDIO:VISUALS og Sound&Vision være masser af musikalske oplevelser i vente under festivalen. Det blev offentliggjort lørdag aften, da CPH:DOX afholdte deres musikprogram launch fest i Koncerthuset.

Musikprogrammet består af koncertprogrammet AUDIO:VISUALS med i alt 16 koncerter, der alle vil have et stort visuelt fokus. "Ambitionerne var skruet helt i top i år, da festivalen kan fejle 10-års jubilæum, og vi ville derfor gerne give vores trofaste publikum nogle oplevelser ud over det sædvanlige", siger musikansvarlig Adam Thorsmark om programmet, der blandt andet byder på det amerikanske psychpop-band Animal Collective (billedet) og og noise-rap-trioen Death Grips.

Derudover vil publikum med serien Sound&Vision kunne se 23 af årets bedste musikdokumentar- og koncertfilm. Under festivalen er der blandt andet premiere på den danske dokumentarfilm om Nørrebro-fænomenet Kidd og "The Ghost of Piramida" der omhandler indspildningen af Efterklangs seneste album i den forladte, russiske mineby Svalbard. Af udenlandske dokumentarfilm vil publikum blandt andet kunne opleve "Mission To Lars", der viser en autist i sit roadtrip efter Metallica, og filmen "Under African Skies", der viser tilblivensen af Paul Simons "Graceland".


Læs mere på CPH:DOX' hjemmeside.


ANNONCE