Nyhed

Echo Me udgiver album i Tyskland

Den 27-årige danske sangskriver udsender debutalbummet syd for grænsen og drager på en omfattende turné

Echo Me består af den unge københavnske sangskriver Jesper Madsen, som i april udsendte sit debutalbum i Danmark. Nu er singer-songwriteren også klar til at indtage Tykland, for den 19. oktober udkommer debutalbummet syd for grænsen, og i den anledning drager Echo Me på en omfattende turné i Tyskland, Holland, Frankrig og Danmark.

Echo Me gæster blandt andet V58 i Aarhus den 16. november og Musikcaféen i København dagen efter.

På debutalbummet finder man ikke bare Jesper Madsen alene, han har nemlig fået hjælp af en lang række af mere eller mindre kendte navne. Blandt andre har musikere fra Murder, CODY, Slaraffenland, Asbjørn, Boho Dancer, Kites And Komets og Penny Police medvirket på pladen. Men også Søs Fenger har sneget sig ind som korsanger.


Inden debuten havde Echo Me givet over 200 koncerter, og en stor del har været i udlandet. Han har både spillet i Paris, Amsterdam, New York, Berlin og London. I januar udgav han desuden en triple-ep sammen med grupperne Nelson Can og The Freudian Slip, hvor han fortolkede The Freudian Slips sange.

Se Echo Mes samlede (og meget omfattende) tourplan herunder:

18.10.2012 DE-Hamburg, Grüner Jäger
19.10.2012 DE-Berlin Antje Oeklesund (Release)
24.10.2012 DE-Hildesheim, VEB Club
25.10.2012 DE-Goetingen, Heimathafen im Pool
26.10.2012 DE-Wuppertal, Bürgerbahnhof
03.11.2012 DK-Odense, Kansas City
04.11.2012 NL-Groningen, Melodica Festival
09.11.2012 NL-Amsterdam, Skek
11.11.2012 NL-Rotterdam, Le Vagabond
16.11.2012 DK-Aarhus, Vestergade 58
17.11.2012 DK-København, Musikcafeen
23.11.2012 DE-Dresden, Ostpol
24.11.2012 DE-Stuttgart, Café Galao
06.12.2012 FR-Paris, Pop In
17.12.2012 DE-Hamburg, Stellwerk
18.12.2012 DE-Hannover, Glocksee
20.12.2012 DE-Berlin, Aufsturz
21.12.2012 DE-Weimar, Kasseturm


ANNONCE