Jubilæumskoncerten i Vega er blevet til en film
Den 5. november kommer en dvd med koncertfilmen "40 år i dansk rock" på gaden, en film der viser optagelser fra Skousen & Ingemanns jubilæumskoncert på Vega i København 2011. Det er den første filmdokumentation af Niels Skousens live-optrædener siden nogle optagelser fra 1971, hvor den danske sanger og sangskriver debuterede med albummet "Herfra Hvor Vi Står" sammen med sit band Skousen & Ingemann.
Til koncerten i Vega var Skousen, Ingemann, Claus Clement Pedersen og Stig Møller fra Steppeulvene samlet igen, og derudover medvirkede kendte danske musikere som Steen Jørgensen, Peter Sommer, Ane Trolle, Nikolaj Nørlund og Christian Hjelm. Koncerten fik seks stjerner i GAFFA, hvor anmelder Torben Holleufer blandt andet skrev:
"De var på fra første færd. Både publikum og musikerne. En perfekte syngende helhed af unge og gamle omkring sange, som den stadig undrende forsanger snart må have fuld vished for er en vigtig del af rigtig manges dna. For dette var en koncert af de helt sjældne. Af den slags som der vil gå frasagn om, der vil tale om sitrende øjeblikke og effekten af, at en samling fantastiske sange har fået lov til at lagre i fire årtier og nu bliver sunget ud som af en stemme, for fuld hals med lykkelige smil overalt."
"40 år i dansk rock" udkommer den 5. november på dvd sammen med to cd'er med koncertens lydside. På udgivelsen vil der også være et helt nyt nummer med titlen "Tidens Tog".
Cd1 Skousen &Ingemann:
Cd2 Niels Skousen m Band
Dvd-koncertfilm: