Den klassisk uddannede mezzosopran fortæller om sine yndlingsnumre i anledning af Martin Hall-albummet "If Power Asks Why"
Tidligere på året udsendte den produktive herre Martin Hall albummet "Performing Apart" sammen med Tone, og i dag udkommer allerede nyt i form af et album med titlen "If Power Asks Why". Her har Hall allieret sig med mezzosopranen Andrea Pellegrini og den klassiske pianist Tanja Zapolski. Det nye album plade udsendes som vinyl-lp, cd og download i dag den 2. oktober 2012.
Der er tale om nye sange fra Hall, som endvidere får assistance fra ensemblet Lydenskab og kontrabassisten Ida Bach Jensen. Pladen er produceret af Hall selv, og materialet er for størstedelen af numrenes vedkommende arrangeret af Alexander Zapolski.
Selv beskriver Hall projektet således:
"Udgangspunktet for produktionen er en række flygelbaserede hybridlieder, en samling rendestenssange med havudsigt, og materialet er kendetegnet af en særligt dunkelt-dramatisk karakter, hvor titler som "Hope is a Lack of Information", "Rather Quotable than Honest" og "MILFs, Cum and Schopenhauer" måske kan være med til at give en indikation af projektets lyriske åre. Der er tale om et værk fuld af affektbårne indsigelser mod tidens kulturelle imperativer
– om en serie både højstemte og bramfrie kommentarer til tidens centerløse kønsrolledebat og standardiserede begærsparametre".
Det er i øvrigt langtfra første gang, Hall samarbejder med Andrea Pellegrini: tilbage i 2004 stod makkerne bag operamontageværket "Das Mechanische Klavier", ligesom Pellegrini sang to af numrene på Halls album "Hospital Cafeterias" fra 2009. Senest har de to samarbejdet i forbindelse med teaterforestillingen Kinoplex, der blev opført på Københavns Musikteater og Kulturværftet i Helsingør i efteråret 2010.
I forbindelse med udgivelsen har vi bedt den klassisk uddannede Andrea Pellegrini lave en playliste med sine yndlingssange fra den ikke-klassiske verden. Du kan høre playlisten på Spotify, og nedenfor kommer Pellegrinis kommentarer om de enkelte numre.
Martin Hall er i øvrigt også aktuel med essaysamlingen "Nostatic!", som du kan læse mere om og høre en playliste fra her.
1. Depeche mode: Enjoy the Silence
Og derfor...ssshh.....
2. Eels: Elizabeth on the Bathroom Floor
Usentimental nedtur fortalt på bunden af tilværelsen i et skræmmende konkret neonlys. Grimt og helt helt ærligt. Jeg synger den selv i et koncertprogram med gamle sorte salmer bundet sammen med rockballader til en cyklus af livshændelser/mennsket som raver rundt i blinde...
3. Martin Hall: Another Heart Laid Bare (fra Random Hold)
Superfedt nummer, hvor Martin i al enkelhed udfolder sin store vokal – jeg har selv fortolket sangen på plade, men det er Martin Halls version, der er min favorit.
4. The Smiths: Asleep
Ubegribeligt billedskabende sang, hvor lyden af denne verden og en bedre krydser hinanden i det ultimative håb.
5. Eurythmics: Here Comes the Rain Again
Jeg drikker denne sang. Står ude på gaden med himmelvendt ansigt, åben mund og tungen ned ad hagen.
6. Bowie: Space Oddity
Mesterværk. Du ved hvorfor.
7. Cardigans: Lovefool
Fjedrende lykke – springer bare glad omkring og elsker Sverige.
8. Naïve: Careless
En sang, som jeg har haft på single i min teenage-ungdom og nærmest slidt op. Ja, jeg er kæreste med forsangeren Claus Berthelsen. Det er ikke derfor, den er med på listen, men det er muligvis på grund af "Careless", at vi er kærester... (NB: Sangen er ikke på Spotify, men kan høres her).
9. Elvis Costello: I Want You
Brutal ufiltreret besættelse, og oven i købet i mono, hvilket gør udtrykket endnu mere påtrængende uafviseligt!
10. The Smiths: Please, Please, Please Let Me Get What I Want
Klassisk Morrisey, hvor den ynkelige selvmelidenhed forekommer fair og almenmenneskelig.
