Nyhed

Se den nye video fra The xx

Den britiske trio afslører undervands-video

Det britiske indie-pop band The xx, som kan opleves i københavnske Falconer Salen i næste måned, har offentliggjort musikvideoen til sangen "Chained" fra trioens seneste album "Coexist".

Videoen foregår under vandet, og er instrueret af produktionsholdet Young Replicant fra Los Angeles. The xx udtaler følgende om videoen i en pressemeddelelse:

"Her er vores nye video til Chained! Instrueret af Young Replicant, som det var glædeligt at arbejde sammen med. At bruge to dage under vandet var ikke så nemt, som vi troede. Vi elsker resultatet, håber også, at I nyder det, xx The xx".


Gruppens seneste album "Coexist" var på gaden den 10. september, hvor albummet fik fire stjerner fra GAFFAs Rune Schlosser, som skrev:

"På Coexist befinder vi os i et lydligt genkendeligt rum, der er meget lig xx-pladens smukke lavmælte facon. Detaljen. Minimalismen. Produktionen. Modsætningerne: mand/kvinde, tungsind/lethed, organisk/mekanisk."

The xx debuterede tilbage i 2009 med albummet "xx", der scorede gode anmeldelser og flere steder blev kåret som et af årets bedste album. Blandt andet hjemmesiden Pitchfork gav dem en tredjeplads i kapløbet om årets album 2009, ligesom Pitchforks læsere kårede albummet som den 15. bedste udgivelse i årene 1996-2012.


Den 25. november gæster The xx Falconer Salen i København. Koncerten er udsolgt.

Se videoen til "Chained" her:


ANNONCE