Forfatteren til "The Big Bang Theory" er ved at skrive en serie opkaldt efter Nirvana-sangen
Der bliver for tiden arbejdet på en ny serie med titlen "Smells Like Teen Spirit", og CBS Broadcasting har købt rettighederne til serien, som bliver skabt af forfatteren til tv-serien The Big Bang Theory, Dave Goetch. Ifølge The Hollywood Reporter handler serien om en teenager som "opgiver Havard og i stedet vælger at lancere et internetfirma til mange milliarder dollars fra sin garage med hjælp fra sin søster, sin bedste ven og sine 1990'er-indie-rock forældre."
Titlen på serien er samtidig navnet på Nirvanas ikoniske hit fra 1991 og generationshymnen "Smells Like Teen Spirit" fra bandets andet album "Nevermind". Den skal referere til teenage-hovedpersonens ambitioner og forældrenes fortid. Det vides ikke, om den afdøde Nirvana-forsangers enke, Courtney Love, har givet tilladelse til, at titlen bliver brugt.
"Smells Like Teen Spirit" var Nirvanas største hit og vandt to MTV Video Music Awards for sangens musikvideo. Netværket CBS viser for tiden populære tv-serier som "The Big Bang Theory", "Two and a Half Men" og "How I Met Your Mother".





