Den albumdebuterende rockgruppe, tidligere Månedens Demo, gennemgår her albummet "Anti Echo Chamber"
I anledning af, at Månedens Demo i GAFFA september 2012, Whores And Thieves, netop har udgivet deres debutalbum, "Anti Echo Chamber", giver vi her ordet til gruppen, der gennemgår deres album sang for sang. Albummet har i øvrigt netop fået fire stjerner af GAFFAs Rune Schlosser under overskriften "Skøger og tyveknægte med intens rockudgydelse".
Whores & Thieves er en forholdsvis ny spiller på den danske rockscene. Live-bandet blev samlet for et år siden, første koncert spillet i februar, og siden da er det gået rigtigt stærkt. W&T har lagt vejen fobi blandt andet Spot Festival (Blue Spot), LiveCamp på årets Smukfest samt en vifte af spillesteder rundt om i landet. At musikken, i form af sommerens ep "The Ugly Truth", er faldet i god smag hos flere, afspejles i en stak gode anmeldelser fra flere tidsskrifter og musiksites. Heriblandt blandt andet titlen som Månedens Demo i GAFFA i september.
Den 8. oktober rammer debutalbummet "Anti Echo Chamber" så gaden. Et album, der på mange måder gør op med en masse af samtidens musiske tendenser. Hele pladen er komponeret, skrevet, indspillet, mikset og mastret på under 10 dage. Tilgangen er enkel: Bandet mødes i studiet, får et par øl, skriver et nummer, laver en tekst i form af processkrivning, trykker optag, og sådan fortsætter denne opskrift et par dage, indtil der hverken kan skrives mere eller konsumeres flere øl.
Whores & Thieves er historien om en flok halvrutinerede rock-rotter, der blev trætte af den gængse måde at lave musik på. Der skulle skæres ind til benet, makeuppen skulle vaskes væk. Derfor er der heller ikke redigeret, tunet eller klippet i pladen. "Anti Echo Chamber" er den ægte vare, indspillet i hele takes samtidigt. Pladen er indspillet i det øjeblik, sangene er undfanget og skrevet, så efterrationalisering og genovervejning af strukturer og opbygning blev elimineret. Dette er på godt og ondt den ægte vare.
Anti Echo Chamber – track by track
1. Digging Holes
Pladen lægger ud med Digging Holes. En "ligetil" rocksang i forklædning, hvis man går lidt i dybden. Sangen er en filosoferen over det at leve og give slip på alle fordommene – og om bremsen vi af og til er så gode til at slå i for hinanden som medmennesker. Det være sig både i ord, gøren og laden. Sangen er til dels også krydret med lidt religiøse undertoner.
2. Hollow Drive
Et insisterende tempo og en sang der måske kan kaldes albummets mest let fordøjelige rocksang. Den lugter lidt at overfladiskhed, Los Angeles og Mustang, med håret tilbage og selvfedme bag rattet. Tekstmæssigt kan sangen vel bedst beskrives som et stemningsbillede. Det er historien om en køretur ned ad Sunset Boulevard med arrogancen bag rattet. Sangen blev til en meget sen nat i studiet, hvor vi lige havde lavet og indspillet tre, lidt dystre og tunge numre, så derfor fik vi lyst til at lave en mere up-tempo og ligetil sang uden så mange dikkedarer.
3. For the Sake of My Condition
Et af de hårdere numre på pladen, hvor der bliver plads til at få frustrationen skreget ud. Det er en sang, der handler lidt om nogle gange at drive sig selv til grænsen, helt derud hvor man nærmest er selvdestruktiv, for netop at kunne se toppen af bjerget fra bunden af dalen. En sang om at leve, lysten til at leve og smage på alt, hvad livet byder. Om end nogle gange kun i glimt, så er det om ønsket og viljen til at nå de små "store" øjeblikke.
4. Generation
Her er vi lidt mere ovre i det britisk-inspirerede rent stemningsmæssigt og musikalsk. Tekstmæssigt er det en verbal øretæve til den sortmalede generation. Generationen der er fortabt i et oprør uden ansigt, et oprør og en sag ingen rigtigt kan blive enige om, hvad er. Sangen handler om, hvordan det at kæmpe for en fælles sag er forsvundet i letkøbte overskrifter, lidt for smarte blogs og andet indie-pis. Mennesket har åbenbart en tendens til at ville samles og opildnes i en fælles sag. I 00'erne er der bare ikke nogen fælles sag. Alt går hurtigt ind, hurtigt ud, og man får aldrig muligheden for at mærke efter.
5. It's Getting Ugly
På "It's Getting Ugly" bevæger vi os ud i det noget tungere og til dels country-inspirerede. Det er en sang, der handler om de nogle gange onde sider af kærligheden. Vi når rundt om bedrag, egoisme og det uundgåelige latente ønske om at gå lidt tilbage til hulemanden ind i mellem – uden så forbandet mange følelser og dansen om den varme grød til at indvikle tingene.
6. Old Man's War
Pladens måske tungeste sang rent musikalsk. Den pumper af sted som et godstog, der bestemt ikke har tænkt sig at stoppe. Vi mødtes i studiet uden nogle egentlige planer om at skulle indspille noget. Bare lige for at få et par øl. Men da der så blev jammet lidt, og en sang begyndte at tage form, blev vi nødt til at trykke record. Stemningen er beskidt, og nogle ville måske kalde den lidt Grinderman'sk. Det er råt og messende. Sangen handler om at føle sig holdt tilbage, eller nok nærmere begrænset i det ansvar, der kan følge med det at ældes og skulle passe sig ind i en hverdag, som en samfundsstruktur har bestemt, den bør se ud. Det er om trangen til at give lidt slip og los. Den evige krig i kroppen og higen efter livets toppe.
7. Mr. Warmonger
Denne sang blev optaget en meget sen nat/tidlig morgen i en masse byggerod under ombygningen af Pumpehuset i 2011 – og dermed faktisk også den eneste sang på pladen, som ikke er optaget i vores sædvanlige studie i Holsted. Bandet var samlet, og et par håndværkere gik og rodede ovenpå, mens nogle venner og bekendte havde lagt vejen forbi i en af de der nætter, hvor man efterfølgende husker tilbage og straks rammes af en helt speciel følelse i kroppen. Man bliver taget tilbage. Måske var det de massive mængder øl, måske var det lokaliteten og al dens historie. Af en eller anden grund,var det i hvert fald helt specielt. "Mr. Warmonger" er på flere punkter lidt anderledes end de andre sange på pladen. Formen og teksten til sangen var, som de eneste på pladen, skitset op inden vi begyndte denne studiesession. Den er meget politisk, og kunne måske lyde lidt som en del af repertoiret hos en protestsanger fra 60'erne eller 70'erne.
8. Evelyn
Et nummer som trods den skramlede lyd og distortede vokal nok er et af de mere poppede numre på pladen. Efter det bølgende omkvæds-riff var lavet, skrev nummeret nærmest sig selv, hvis man skal bruge en lidt fortærsket beskrivelse af processen. Teksten tager udgangspunkt i, hvad der også er omdrejningspunktet i flere af de andre tekster på pladen. En undren og kredsen omkring emnet "hvad livet byder". "Evelyn" handler om at lade livet gå sin gang, og nogle gange bare lade tingene ske. Lade livet udfolde sig selv, om man vil. Man kan kalde det skæbnen, hvis man tror på sådan noget. Desuden er Evelyn mere end et navn, men den må man selv ud at lede efter…
9. Hordes
" Hordes" er en af de mørkere skæringer på pladen. Der spilles på alt fra rødvinsglas til lamaklove. En sang, der for os også blev startskuddet til bandet. Den blev skrevet i julen 2010, hvor Thomas og Christian var mødtes til et par øl og endte med at skrive en sang, hoppe i studiet med det samme og ringe efter en fælles ven, Jens, for at få lagt nogle trommer på. Herfra var bandet mere eller mindre skudt i gang. Bandnavnet stammer også fra denne sang, hvor der i en af linjerne synges "for the Whores and for the Thieves". Det er nok også en af de sange, der har ændret sig mest, i forhold til hvordan den fremføres live. Her er tempoet skruet gevaldigt ned, og den slæber af sted som en 18-wheeler på en støvet landevej i Tennessee.
10. Old Engine
Denne sang er den mest country-inspirerede på albummet. Den tipper vel nærmest over i noget gammelt lidt halvbeskidt spiritual fra den sydlige del af USA. Det er en sang om helhed – og om hvordan alt hænger sammen og verden aldrig står stille. Det er om den evige puls, og en verden i samme takt. Intet er nogensinde helt slukket. Uanset liv, død, gamle traditioner og ritualer så er der altid noget tilbage, der giver genlyd i vinden.
11. Murderer
Handler om hvordan fortiden nogle gange kan indhente en. Og samtidigt handler den lidt om at give sig selv en "Mickey Finn"… Altså beruse sig selv så meget, at man intentionelt bedøves så meget, at man ikke kan stå til ansvar for egne handlinger – og dermed på en måde overfalder sig selv. Det er sirenerne, der kalder i byens pulserende natteliv.
12. Definition of Sin
Her er der rock'n'roll for alle pengene. Den er vel lidt en blanding mellem 70'ernes stonerbands og den tungere del af 90'ernes grunge. Teksten handler om, at uanset hvor meget styr man har – og vil have på tingene – så kan man kun være 100 procent sikker på, at det eneste, der er sikkert, er at man aldrig er sikker. Vi er igen lidt ude i emner som lyst, bedrag, hævn og det at stå til ansvar for samt tage ansvaret for sit eget liv.