Det er godt at se, at Phono Festival også tør satse på andet end den entydige fest
Phono Festival 2012, torsdag den 13. september
Odense offentlige slagtehuse
Der var engang, som det sig hedder i Odense, Den Graa Stad, og dengang var tilbage i 2006, hvor en lille flok med udgangspunkt i arrangørgruppen Ørentvist besluttede sig for at stable en electronica-festival på benene. Siden er der løbet meget vand gennem Odense Å, og det gik med Ørentvist som det ofte går med klubber her til lands; den blev mindre, koncerterne mere sporadiske, og besøgstallet stagnerende omkring de samme tyve-fyrre mennesker. Den hårde og indespiste kerne, selvsagt. Men festivalen formåede man at bevare, til trods for et par hårde år i begyndelsen, hvor det heller ikke just strømmede til med tilskuere.
Det hang muligvis delvist sammen med at man ikke var bange for at præsentere hele aftener med solid overrepræsentation af ambient og noise, og på den kant må selv den mest halvstuderede hipster - findes der andre slags? - give op. Men, men, men, allerede tidligt så man også en evne til at ramme folkeligt rigtigt, så at sige, men med musik, som ikke just i sig selv var indbegrebet af folkelighed. Til allerførste Phono Festival var der således direkte eksalteret stemning under Felix Kubin, og en vis Kid Kishore fik også en klar udebanefordel at føle.
Allerede året efter skruede man op for ambitionerne med et program, der bl.a. bød på både Bjørn Svin, Pan Sonic, DAT Politics og Mouse On Mars (billedet) samt meget andet godt, og så skulle man jo tro, at nu væltede det ind med folk. Men nej. Til hovednavnet, Mouse On Mars, var der velsagtens tres-firs mennesker. Og så er det jo svært at vide hvad man så skal gøre som festival. Efter et par år, hvor man stadig stædigt holdt ved tanken om den alternative musik som reelt alternativ, begyndte der at dukke mere direkte party-orienteret technomusik op i programmerne, ofte repræsenteret ved dj's, der i dén grad formåede at piske en stemning op, og det virkede. Man formåede at trække et nyt publikumssegment til, og en betragtelig mængde af dem. Folk for hvem musikken ikke var det egentligt centrale, men hvor festen var det. Og som man kunne forvente, så begyndte nogle af de gamle stamgæster at falde fra, og hvad blev der nu af den alternative festival som man kendte?
Efter et par år, hvor der måske nok også i disse øjne har været lidt for mange timers funktionstechno til de festhungrende på plakaten, meldte Phono Festival ud, at i år, 2012, står den kun på koncerter. Ingen dj's. En modig og spændende udmelding i en tid hvor netop dj'en, typisk i dancehall- og dubstep-beslægtede genrer, oplever en genopblomstring som partykonge, til tider direkte på de egentlige koncerters bekostning. Og det er jo bare lettere at smide en dj på scenen end et band med synthesizere, mixere, elektronisk trommesæt og alt det der, og så er det heller ikke så besværligt med lydprøver.
Der er intet galt med dj's, forstå mig ret, men en koncert er noget andet - også selvom den elektroniske scene er fyldt med kunstnere, der bevæger sig et sted mellem de to yderpunkter, og at Phono Festival i år vælger at satse på det, man kunne kalde den besværlige løsning, det skal de ikke høre et ondt ord om herfra, i hvert fald. At man ydermere hiver en gammel koncertkending op af hatten som hovednavn i form af tyske Mouse On Mars skader heller ikke.
Læs en længere reportage med gennemgang af de enkelte optrædende i GAFFAs artikelsektion.
