Liam Gallagher og Co. har lanceret ny sang fra deres kommende andet album
Et nyt Beady Eye-nummer med titlen "Flick Of The Finger" har netop haft premiere i amerikansk radio. Sangen er en forsmag på gruppens kommende album.
Beady Eye har indspillet deres nye album med producer og TV On The Radio-medlem, Dave Sitek. Sanger Liam Gallagher har tidligere på året udtalt:
"Jeg hader ordet 'eksperimentere', men vi er definitivt ved at eksperimentere. Med fem ord er det 'majestætisk, 'kejserligt', 'langt ude' og 'tungt'."
Bandet er bekræftet til at spille på dette års Sonic Festival i Tokyo og Osaka. Festivalens hovednavne er Muse og Metallica og foregår den 10. og 11. august.
Beady Eye udgav deres debut-album "Different Gear, Still Speeding" i februar 2011. Albummet toppede på tredjepladsen på den engelske hitliste, og gruppen fik et hit med nummeret "The Roller", der gik ind på top 40-listen.
Du kan høre den nye sang "Flick Of The Finger" her: