Nyhed

De 24 bands til Fatter Eskil Prisen 2013 er fundet

Det aarhusianske spillested fejrer 40 års jubilæum med konkurrence for upcoming kunstnere. Nu er finalisterne fundet.

Spillestedet Fatter Eskil i Aarhus fejrer i år 40 års jubilæum og markerer det blandt andet med en ny konkurrence "Fatter Eskil Prisen". Her skal upcoming bands dyste om hovedpræmien på 40.000 kroner. Prisen uddeles i et samarbejde med Royal Beer, Tak Rock og Copenhagen Music.

Siden der blev åbnet for tilmelding til konkurrencen den 11. marts er det strømmet ind med tilmeldinger, men nu er de 24 udvalgte bands endelig fundet, blandt hundredevis af tilmeldinger. 

Konkurrencen var åben for alle med eget materiale uanset genre og erfaring, og det endelige felt byder på alt fra metal til elektronisk pop, Balkan og singer-songwriters. 


I første runde, der starter allerede torsdag den 2. maj og løber over flere torsdage frem til og med den 13. juni får publikum mulighed for at stemme deres favoritter videre. Her stemmes nemlig et band videre via sms-afstemning, og et band udpeges af juryen. Den endelige vinder udpeges af en særligt udvalgt jury til finalen torsdag den 24. oktober.

De 24 udvalgte bands er:

Little Johnny Walker, Swoosh, Fryd, Be There Nowhere, The Boy That Got Away, Climb It Baby!, Tallahassee Dash, Lilac's Daughter, Drone, Act Of Cohesion, Leviathans Ocean, Against The Hollow, Keep Camping, Zac & The Next Possibility, La La La, Ulvetimen, Suzann & The Davies, Rakkerpak, The Polar Shift (billedet), Mettro, Scarlett Pleasure, Bite The Bullet, Furns, Route To The Sun


ANNONCE