Nyhed

Heidi Mortenson bliver remixet af Austra-medlem

Den aarhusianske sangerinde og elektronikamusiker er kommet i fint internationalt remix-selskab

Sidste sommer var den aarhusianske sangerinde, sangskriver og elektronikamusiker Heidi Mortenson support for det anmelderroste canadiske band Austra på deres Europa-tour. Nu har Austras trommeslager og producer Maya Postepski remixet nummeret "Dele Af Kroppen" fra Heidi Mortensons "Mørk"-ep fra 2012. En ep, som GAFFAs anmelder Jesper Buhl tildelte hele fem stjerner og blandt andet følgende ord:

"God popmusik finder man alt for sjældent, og endnu sjældnere finder man musik, der har poppens indbydende kvaliteter, men er gjort af et andet og mere egensindigt stof. Sådan er det med Mørk, hvor der synges på dansk, og produktionerne er dystre og fantasifulde."

Du kan høre remixet nedenfor og se Heidi Mortensons selv-kreerede video, ligeledes nedenfor.


Heidi Mortenson optræder til gengæld på Maya Postepskis soloprojekt Princess Century, hvis debutalbum udkommer den 22. april. Mortenson lægger gæstevokal til singlen "Love And Money".

 

Heidi Mortenson - Dele Af Kroppen - Maya Postepski (Austra/Trust) Remix from nosnetrom on Vimeo.

ANNONCE