Første nummer fra den nye plade “Electric” er udkommet
Den 15. juli i år udkommer Pet Shop Boys' nye album "Electric", produceret af Stuart Price, kun få dage efter, at bandet har gæstet Danmark i Falconer Salen.
Åbningsnummeret "Axis" er nu udkommet, og giver den første forsmag på duoens kommende lyd.
Pet Shop Boys har ellers ikke været meget for at udtale sig om albummet offentligt, men nu er de så endelig kommet med en udtalelse:
"'Electric' er meget beregnet til dansegulvet. Vores nyeste album udvikler sig oftest som modsvar til det forrige. Hvor 'Elysium' havde et refleksivt 'mood', så er 'Electric' virkelig 'banging'! Og at arbejde med Stuart Price på et studiealbum er noget, vi har ønsket at gøre i meget lang tid."
Tracklisten til "Electric" ser således ud:
1. Axis
2. Bolshy
3. Love is a bourgeois construct
4. Fluorescent
5. Inside a dream
6. The last to die
7. Shouting in the evening
8. Thursday (featuring Example)
9. Vocal
Du kan høre åbningsnummeret "Axis" lige her: