Volbeats nye album – Sang for sang

I anledning af dagen for udgivelsen af bandets femte album kan du her på sitet læse Volbeat-frontmand Michael Poulsens kommentarer til samtlige spor på "Outlaw Gentlemen & Shady Ladies"

Forankret i heavy metal, men altid med tydelige referencer til country, rocakbilly og hardrock har det danske band Volbeat over de seneste mange år opnået markant succes hjemme i Danmark såvel som i udlandet. På bandets femte opus fortsætter Volbeat den musikalske kombination, der nu har givet pote efterhånden mange gange. Som titlen antyder, er det blandt andet end hyldest til mange af historiens farverige lovbrydere, der midt i de kriminelle handlinger har haft overskud til at lette på hatten og fuldføre evret med en vis portion charme og elegance. Meget foregår på landevejen i USA, længe før automobilen var en realitet. Et univers, der emmer af county & western, hvilket også kan høres i lydbilledet, men Volbeat-lejren slår fast, at her ikke er tale om et C&W-album, men udtrykker i stedet:

– Hvis "Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" var en bil, ville det være en  1973 Stutz Blackhawk med monster truck hjul, 'vintage' og moderne, stilfuld og muskuløs.

Et album fyldt med røverhistorier, autentiske som opdigtede, tæt på døden-oplevelser og meget andet. Her følger Poulsen kommentarer til albummets i alt 15 spor

Let's Shake Some Dust:

– Vi spurgte mundharmonikavirtuosen Paul Lamb, om han havde lyst til at komme hen til studiet for at lave noget med os. Tanken var at skrive en intro til "Dead But Rising" og få ham til at spille over det. Det endte med, at vi skrev det hele på 20 minutter i køkkenet og blev så glade for resultatet med Paul, at vi endte med at bruge det som selvstændig intro til hele albummet

Pearl Hart

– En autentisk historie om en kvinde fra 1800-tallet. Hun fik et telegram om, at hendes mor lå for døden og havde brug for medicin. Pearl havde ingen penge og besluttede sig at klæde sig ud som en mand og røvede fra hesteryg en diligence sammen med sin mand for at skaffe penge til medicin. Hun efterlod ofrene en dollar hver, så de kunne købe noget mad. Pearl og husbond blev senere fanget af den lokale sherif, og selvom de jo udøvede en kriminel handling, var det jo i en eller anden forstand med et ædelt formål.
 
The Nameless One

– En fiktiv historie om et par, der opsøger forbindelse til ånder fra fortiden. De kommer i kontakt med nogle gravsteder fra 1800-tallet og sælger disses sjæle til "The Nameless One". Pludselig vågner parret op i 1800-tallet, og så sker der ting og sager. Du finder ud af hvem "The Nameless One" er på vores næste album.

Dead But Rising

– Åbningsriffet er meget old school metal, kunne have været Slayer. Tekstmæssigt er det en hyldest til min afdøde far og en oplevelse, jeg havde med en ørn i USA, som ledte tankerne hen på min far. Den handler om mig i dag, der prøver at række ud til den ørn.

Cape of Our Hero

– Et hvert barn har lyst til at være en helt, om det er en cowboy, en "outlaw", en politimand eller en superhelt. Sangen her handler om en knægt, der mister sin far, og i kølvandet på tabet mister han også troen på superhelte. Men han prøver at komme i kontakt med dem, eller engle, i håbet om at få forbindelse med sin far igen.

Room 24

– Mit gamle idol King Diamond medvirker. Det gør han sjældent, så det er en stor ære. Den handler om en morgen, hvor jeg vågnede på et hotelværelse i USA og følte mig lammet i hele kroppen. Jeg troede, at jeg var ved at få et hjerteslag, at jeg skulle dø. King Diamond sagde: "har du hørt om søvnlammelse?" Jeg læste om fænomenet på nettet og fandt ud af, at alle, som havde prøvet det, følte at en form for mørk kraft var til stede i rummet samtidig. For mig skete det hele selvfølgelig i Room 24.

The Hangman's Body Count

– Mange mennesker har spøgelseshistorier fra det gamle vest, og jeg fik lyst til at lave min egen. Vi har den blinde bøddel, med ravnen på sin skulder, hvor øjnene flagrer omkring i området for at udpege de gode og de onde. Det eneste, du kunne høre, var hans støvler, og hvis ravnen bankede på din dør, var din skæbne beseglet.

My Body

– Et cover af bandet Young the Giant. Jeg hørte oprindeligt sangen på amerikansk radio, blev vild med den og syntes, jeg kunne høre Volbeat give den vores eget twist. Jeg håber, at drengene i Young the Giant tager vores version som en kompliment.

Lola Montez

– Endnu en autentisk person, der knoklede hårdt for føden en gang for længe siden. Hun arbejdede i et cirkus, hvor hun dansede med edderkopper. Hun løftede også op i skørterne, hvilket var meget vovet den gang, og mænd smed guld efter hende, og så løftede hun lige lidt ekstra op. En farlig dame.

Black Bart

– Det er vores country-Motörhead-sang. Black Bart var en autentisk person fra 1800-tallet, som plyndrede pengetransporter, men han talte altid venligt og høfligt som en gentleman, og sagde altid nej tak til kvindernes perler og penge. Han havde altid en sæk over hovedet, så ingen vidste, hvem han virkelig var, og så efterlod han altid et digt til kusken.

The Lonesome Rider

– En country-rockabilly sang som trængte til en kvindestemme. Jeg mailede den canadiske rockabilly-sanger Sarah Blackwood som jeg længe har været stor fan af, som sagde ja tak til at medvirke. Teksten handler om cowboy der kommer hjem efter krig, men kan ikke finde sin kone. Hvad han ikke er klar over er at han rent faktisk er død. Det er hans kone også, så hun laver en deal med 'manden med leen' for at finde sin husbond og bringe ham over på den anden side.

The Sinner is You

– Den har lidt et moderne country-"feel" og har en stemning, vi aldrig har rørt ved i Volbeat tidligere. Nogle gange forstår vi ikke, hvorfor folk dør omkring os, det giver ingen mening. Det er det, som sangen handler om.

Doc Holliday

– Om legenden, der i sin tid hærgede med Wyatt Earp. Det er en metal-sang, men så kommer du til omkvædet, og så er der pludselig banjoer. Kan man gøre det, spørger nogle? Selvfølgelig kan man det.

Our Loved Ones

– Vi har haft langsomme sange gennem årene, men dette er første gang, vi er tæt på en ballade. Det handler om den sårbare følelse, som mange kender, hvor man ønsker at åbne op over for et andet menneske, men er bange for at miste noget af sig selv i processen. Den handler om at give og om at modtage, og om at "deale" med det på gode og dårlige måder.

Bonustrack: Ecotone

– Et cool ord, der refererer til linjen mellem to ting, som vand og fastland, eller vildnis og civilisation. Jeg tænkte: "Hvad nu hvis ecotone var en person?" Nogle gange synes du ikke, du passer ind nogen steder, men et sted i midten af det hele, du kan føle dig fremmedgjort. Det er noget, der bor i os alle.