Pearl Jam-guitaristen fortæller om sin solo-plade, om livet som dagligdags rockstar og om Hitler på amfetamin
Da Stone Gossard ringer GAFFA op for at få en snak om Pearl Jam-guitaristens nye solo-album, "Moonlander", har han lige kørt datteren til skole og er ved at gå en tur med hunden, mens han har os i røret på den anden side af Atlanten. Nej, rockstjerne-attituder er der ikke mange af, og Gossard forklarer at han får rigeligt med rock 'n' roll, når han er på tour med bandet, så når han er hjemme, gør han en dyd ud at dyrke dagligdagen og det hjemlige.
Flere af sangene på "Moonlander" har efterhånden nogle år på bagen. Hvorfor besluttede du dig for, at det lige var nu, de skulle ud?
– Jeg har skrevet de her sange siden 2002, og "Bombs Away" og "I Need Something Different" er begge to fra det år. Jeg har længe gerne villet udgive de her sange, og jeg har i et stykke tid haft, hvad jeg syntes var en færdig plade, men jeg var ikke helt tilfreds med den, så jeg lagde den på hylden i nogle år. Sidste år have jeg så noget tid, hvor jeg satte mig ned og lyttede til alt det materiale, jeg havde liggende. Derefter gjorde jeg nogle ufærdige numre færdige og skiftede et par sange på pladen ud, og pludselig kunne jeg meget bedre lide det og havde energi nok til at få projektet over målstregen.
En rock 'n' roll-plade
Hvordan vil du beskrive pladen?
– Hmm, det er en rock 'n' roll-plade, og den er centreret om min stil og min måde at skrive sange på, så den har også nogle blues- og psykedeliske elementer. Allerhelst vil jeg ikke beskrive den og bare lade folk selv finde ud af, hvad de synes.
Er der nogle af sangene, der kunne være blevet til Pearl Jam- eller Brad-sange? (Brad er Stone Gossards andet band, som har udgivet fem album i perioden 1993-2012, red.)
– Muligvis. Men så snart jeg skriver en tekst, og det bliver personligt for mig, er det ikke særlig sandsynligt, at det bliver et Pearl Jam-nummer, for noget af det, der gør Pearl Jam-sange så stærke er Eds tekster. Så hvis jeg skriver et nummer med tekst til, så bliver det næsten altid solo-materiale, men enkelte kunne sagtens være blevet Brad- eller Pearl Jam-sange. Sådan gik det dem bare ikke.
Albummet hedder "Moonlander", og du har tidligere forklaret, at det er inspireret af, at det at lande på Månen er lige så utroligt som at finde kærlighed i sit liv. Føler du, at du er "landet" på rette sted her i livet?
– Haha, ja det gør jeg. Det er jo utroligt, at jeg kom med i et succesfuldt band, selvom mange mennesker så, at jeg vendte tilbage til skolebænken. Hvad er sandsynligheden lige for det? Men for mig var der aldrig nogen tvivl, for jeg var bare nødt til at gøre det, der føltes rigtigt. Jeg har fået lov til at spille med en masse fantastiske mennesker og til at lave plader med mine venner på den samme måde, som vi altid har gjort – som børn i en sandkasse – og jeg føler mig virkelig privilegeret over det.
Så I er stadig som børn i en sandkasse i Pearl Jam?
– Helt sikkert. Vi gør, hvad vi har lyst til og prøver at udfordre os selv og hinanden, så der hele tiden sker noget nyt og magisk. Og det eneste pres, der er på os, er det, vi selv lægger. Det er godt pres. Det holder os til ilden. Jeg elsker at tilbringe tid i studiet og skrive så meget, jeg kan. Så når jeg har afleveret min datter i skolen, gået tur med hunden og klaret opvasken, sætter jeg mig med min guitar og skriver noget, der måske havner på endnu en plade, der udkommer om ti år, haha!
Hitler på speed
Det lyder som om, du går meget op i de dagligdags ting…
– Åh ja, jeg elsker dagligdags ting og almindelige gøremål. Når jeg er hjemme er den slags det bedste, jeg ved, for jeg ved, at jeg skal af sted på tour igen, hvor det hele går amok, og jeg får nogle vilde oplevelser i en masse lande med en masse elektrisk energi til koncerterne, så jeg går meget op i, at det er stille og roligt, når jeg er hjemme, og dvæler ved det. Hov! Hvor blev min hund nu af? …åh, der var det, haha!
Hehe, godt den ikke var stukket af. Jeg kan forstå, at nummeret King Of The Junkies handler om Hitler og hans brug af amfetamin?
– Ja, det er inspireret af en dokumentar, jeg så for nogle år siden. Den hedder High Hitler, har du set den?
Nej, men det lyder meget interessant.
– Dokumentaren beskæftiger sig med, at Hitler åbenbart var på amfetamin i de sidste tre-fire år af sit liv. Noget, ingen rigtig har hørt om tidligere. Men han havde åbenbart en læge, der forsynede ham med god tysk amfetamin, hvilket egentlig giver god mening, når man ser optagelser af ham fra dengang, hvor han jo er helt oppe at køre. Jeg var bare chokeret over ikke at have hørt om det før og skrev denne her sang, hvor jeg forestiller mig, hvad han har tænkt i sine sidste dage, ligesom i Der Undergang, har du set den?
Ja, på en ret kikset date engang.
– Wow, specielt valg af date movie. Nå, men jeg forestillede mig, hvad der foregik i hovedet på junkie-Hitler i hans sidste dage, hvor alle hans visioner smuldrer mellem fingrene på ham. Det er ret interessant.
Nyt fra Pearl Jam
Jeg er nødt til lige at spørge lidt ind til Lightning Bolt (det nye Pearl Jam-album, der udkommer i oktober, red.). Hvordan har det været at arbejde på?
– Det har været fedt! Vi har virkelig haft det sjovt i studiet. Processen har været virkelig god, og jeg er vildt stolt over resultatet.
Hvad kan vi forvente af albummet?
– Jeg vil helst ikke sige for meget endnu, men jeg kan love dig, at det kommer til at lyde som en Pearl Jam-plade, og it's gonna rock!
Dejligt! Men det er pudsigt, for jeg synes ikke, det er særlig lang tid siden, "Backspacer" udkom, men på en eller anden måde er der allerede gået fire år…
– Ja, det har faktisk været den længste pause mellem to plader nogensinde for os. Men at det ikke føles som særlig lang tid, viser bare, at vi er ved at bive gamle..