Det danske gypsy beat-band er på europæisk turné og skriver hjem fra landevejen
Se flere billeder fra turnéen i GAFFAs gallerisektion
Det danske gypsy beat-band Tako Lako er i denne sommer draget på Europaturné til England og Ungarn og skriver hjem fra landevejen. Her er deres andet bidrag:
Tako Lako Dagbog Dag 2 – til Windmill med Wizz-fucking-Air
Hvad kan man forvente af et flyselskab, hvis navn man associerer med pis og speed? Note to self (og alle musikere): flyv aldrig med WizzAir. Efter den hedeste koncert på Sziget og bytur i Budapest, efterfulgt af to timers søvn og en dundrende hovedpine, var WizzAirs groteskt bureaukratiske regler for håndbagage det sidste, vi havde brug for.
Reglerne er simple: uanset om ens instrument opfylder størrelseskriterierne, skal man enten købe et ekstra sæde, eller få det smidt i lastrummet - ingen undtagelser. Da vi jokende spurgte check-in personalet, om man så også skulle betale 200€ for et ekstrasæde til sine maracas, var svaret stadigt det samme... Hva' fuck sker der? I kan selvfølgelig forestille jer, hvad der skete - heftig diskussion med personalet, instrumenterne endte i lastrummet, og vi var nødt til at spurte gennem lufthavnen for at nå vores fly i sidste sekund. Det var ikke sket for Lukas Graham.
Nuvel - London! Nærmere sagt Brixton, en af byens hårdere kvarterer, hjemsted for dubstep og alternativ musik, og som huser den fedeste undergrundskultur med de mest smadrede klubber og venues. Her har vi følt os hjemme siden vores første englandskoncerter tilbage i 2010 (dengang vores bedrifter i England gik under kategorien "toilet touring", som vores engelske tourmanager så fint udtrykte det) - og vi vender sgu altid tilbage hertil, uanset hvor langt musikken bringer os. Scenerne er små og ramponerede, og ja, lønnen er mildest talt beskeden; men hold kæft hvor er der bare en fed vibe i luften.
Selv på en torsdag aften dukker en flok skrålende Tako Lako fans op og giver den gas på The Windmill til vores rådne beats. Klubben, der oser af Brixton-stemning, har barbecue i baghaven inden koncerterne, dens vægge er overdækket med graffiti og forældede bandposters fra 90'erne, og alt lydudstyr er tapet sammen med gaffatape og stinker af aske. Smukt. Og sikken fed kontrast efter alle de prægtige festivalgigs vi har spillet over sommeren!
Imorgen venter dog endnu en af slagsen; og så alligevel ikke – Farmer Phil's er fandeme ikke ligesom de andre engelske festivaler...
Se flere billeder fra turnéen i GAFFAs gallerisektion
