Esbjerg/Københavner-gruppen står klar med ny musikvideo og turné
I oktober sidste år udgav den dystre rockkvintet Whores And Thieves deres debutalbum "Anti Echo Chamber", og nu drager de ud på landevejene for at give en række koncerter i forlængelse heraf. Den 22. februar tager gruppen fat på en kort Danmarksturné, der starter på Studenterhuset i Aalborg, og som slutter i Ringkøbing den 11. maj. Herefter drager Esbjerg/københavner-gruppen syd for grænsen, hvor skal give en række koncerter i det tyske.
I samme omgang udgiver femmandsgruppen en musikvideo til nummeret "Digging Holes", der har roteret flittigt P6 Beat. Den er produceret af Suzy Attah Mikkelsen - en designstuderende fra København. Videoen bliver beskrevet således:
"Videoen tager fat i nogle stærke temaer fra sangen; søgen efter en udvej og eksistentielle spørgsmål, som hvem der er bossen i det spil kaldet livet. Det handler om en personlig mission, at vokse sig større og dermed også stærkere via sin livserfaring og løsrivelse."
Whores And Thieves modtog fire stjerner af GAFFA for "Anti Echo Chamber", det lød blandt andet sådan:
"Whores And Theives må godt sende tourplanen, for det må være en energiudløsning uden lige i levende live, og på trods af et par overflødige numre er Anti Echo Chamber et solidt og drevet rockalbum, der bestemt er en debut værdig."
Det har de så valgt at gøre nu, og hvordan det lyder, kan man høre, når Whores And Thieves starter deres turné den 22. februar på Studenterhuset i Aalborg - i øvrigt sammen med et andet Esbjerg-band, Motor, og den slutter den 11. maj i Ringkøbing, før rejsen går mod Tyskland. Køb billetter via GAFFA Live.
Se video og tourplan herunder:
22/02 - Studenterhuset – Aalborg
07/03 - Fatter Eskil – Aarhus
29/03 - Rust - København
27/04 - Posten - Odense
03/05 - Realen – Fanø
11/05 - Generator - Ringkøbing
22/05 - Privatclub - Berlin (Tyskland)
23/05 - Groove Station - Dresden (Tyskland)
24/05 - Gladhouse – Cottbus (Tyskland)
25/05 - Blue Note - Magdeburg (Tyskland)