Mother Lewinsky & Kadie Elder: Madonna/luder-syndrom og Johnny Cash

Det klassisk/poppede Mother Lewinsky og elektro-popperne Kadie Elder spillede begge på Roskilde Festival 2013, på henholdsvis Pavillion Junior og Apollo Countdown. GAFFA mødte de to forsangere Marc og Anders i GAFFAs sorte og orange stole i Roskilde Festivals Sonic Zone til en snak om fremtiden og (selvfølgelig) festival.

Undertegnede bliver straks budt en lakridspibe før interviewets start. En kold øl ville nu heller ikke have været af vejen. Men jeg takker pænt ja, og gumler den søde lakrids i mig, mens Marc forklarer hvorfor den pibeformede slik har fundet vej ned i rygsækken på Roskilde:

Marc: Vitus (fra Mother Lewinsky, Red.) har scoret sin nuværende kæreste med lakridspiber, no shit. Han vidste ikke helt, hvordan han skulle komme i kontakt med hende, så han endte med at købe en lille karton lakridspiber og sende til hende med en lille seddel, hvor der stod "Hej, du er sød". Og så var den altså hjemme. Så det var selvfølgelig lakridspiber vi skulle have i dag.

Det er fandme sødt. Men hey, hvordan var det at spille på Roskilde?!

Marc: Det var virkelig fedt. Der kom virkelig meget energi fra publikum, det var dejligt. Og fedt at se at der var kommet så mange, vi havde virkelig ingen ide om, om der ville være helt fyldt eller være 100 mennesker. Men vi havde sgu fyldt telt. Vi havde alle sammen en dejlig ro på, og vi var rimeligt sikre. Og det var fedt, for så var der overskud til at være til stede og nyde det hele.
Anders: Det var for vildt, altså. Vi havde nok lidt den samme bekymring, i og med det er sådan en stor scene hvor det er lidt svært at omgrænse publikum, så det der med hvor mange der kom, der blev vi mega overraskede. Nu skrev anmelderen godt nok, at der kun var 200, men der var omkring 1000. Vi havde lidt problemer med lyden, men det er hvad der sker. Selve oplevelsen for os var det vildeste; der hersker en eller anden bestemt form for kærlighed på Roskilde, hvor man bare kan mærke de folk der kommer og aldrig har hørt om os, giver sindssygt meget retur. Vi prøvede en masse nyt materiale af, som folk ikke har hørt, og det kom der vildt god respons på, så det går lige i hjertet. Apolloscenen var ret fed at spille på i og med der kom så mange mennesker. Det var halv fem (om eftermiddagen, Red.), så det gjorde selvfølgelig at lysshowet, der ellers er sindssygt fedt på den scene, det fik vi ikke så meget ud af. Men selve scenen og måden den ser ud på var helt vildt og rigtig fedt.

Hvornår kommer der plader fra jer?

Anders: Vi er i gang med at skrive materiale til det nye, og så bliver det også med noget af det nye vi spillede her på Roskilde. Vi kommer med nogle singler til efteråret, og så skulle albummet gerne komme til foråret.
Marc: Vi ved det ikke helt endnu. Først og fremmest fokuserer vi på en turne vi skal spille nu i september, med ni jobs rundt om i Danmark. Derefter må vi lige se. Vi har sådan set en masse numre, vi har været meget produktive det sidste års tid egentlig, men vi har ikke noget label endnu, og vi kunne godt tænke os at have en samarbejdspartner, inden vi udgiver et fuldlængde album. Det er fedt nok at udgive ep'erne selv, men når vi skal skyde et helt album af, ville det være godt med et helt set-up.

Hvilke koncerter har I i fremtiden?

Marc: Mother Lewinsky og Kadie Elder skal faktisk spille sammen til en dobbeltkoncert på Train i Aarhus til september. 

Passer jeres to bands godt sammen til en dobbeltkoncert, stilistisk og genremæssigt?

Anders: Vi er jo to forskellige genrer. Jeres genre er lidt svær at definere, på en eller anden måde?
Marc: Uden at gøre mig alt for klog på det, så har vi måske lidt et fællestræk i noget lidt anthem-agtigt. Altså, at det er en relativt stor lyd begge bands har.
Anders: Helt sikkert.

Hvad har I ellers af koncerter?

Marc: Udover den her tour har vi et par ekstra jobs sidst på året, på nogle spillesteder der desværre ikke kunne passe ind i efterårstouren. Og så har vi et show hvor vi skal over og spille på en festival i Schweiz, hvor vi, ligesom vi spillede på Spot med Danmarks Ungdoms Ensemble, skal spille med et lokalt strygerorkester dernede, i starten af næste år. De strygere, vi havde med på scenen på Roskilde var vores egne venner på kryds og tværs, vores eget lille, nye Lewinsky-ensemble. Det har været fedt at se dem opbygge noget internt her, hvor de har spillet karaoke.
Anders: I september har vi så det her dobbeltjob, og så skal vi spille i Skandeborg på Walthers MusikCafé, og på Ideal Bar i København. Og så skal vi til Berlin Music Week, det bliver fedt.

Marc, det der karaoke, hvad går det ud på?

- Vi tænkte at det måske ville være for angstprovokerende for folk, når der sidder de der femten strygere parat, men der har været enormt god opbakning til det fra starten af. Vi sluttede af med at spille nede i en musikvidenskabslejr, der havde bygget en flot tribune til os. Der var det enormt sjovt at høre nogen der faktisk også kom op og sang vores numre, som jo ellers ikke er blevet sunget så meget, for de andre alternativer er jo "Billie Jean", "Eleanor Rigby" og alle de gode der. Det mest fjollede nummer der blev spillet var nok "Call Me, Maybe" (af Carly Rae Jepsen, Red.).

Hvorfor hedder jeres bands som de gør?

Anders: Fordi jeg har en meget stor forkærlighed for Johnny Cash, selvom vi på ingen måde er countryinspirerede. Men jeg har en forhistorie i folkmusik, og så har jeg bare haft Johnny Cash med helt fra barnsben. Jeg så en gammel film der hedder "Sons of Katie Elder" med John Wayne, hvor Johnny Cash har lavet soundtracket, og den musik har jeg hørt hele min barndom.
Marc: Det er lidt en sammentrækning i samme stil som Marilyn Manson. Vi spiller på Mother Theresa over for Monica Lewinsky, så den her helgen-agtige, stramme person sammen med hende her der forførte den amerikanske præsident og lige pludselig fik hele nationen til at snakke om sex i stedet for at snakke om politik. Vi refererer det lidt til vores blanding af popmusik og klassisk musik.

Hvor har I camp på Roskilde?

Marc: Vi har fået en megalækker lejr nede i Silent. Jeg føler, det er helt pension-agtigt, og det er så fucking nice, at man selv kan vælge hvornår man fester og hvornår man vil sove.
Anders: Det var sgu da der, jeg skulle have været nede. Jeg bor i West. Der lugter ret meget af urin og afføring.
Marc: Jeg kan virkelig anbefale det!
Anders: Vi kom først i går, så festivalen er først lige startet for vores vedkommende. Vi var ved at komme godt i gang i går, men så døde den, fordi vi ikke havde flere øl. Så vi vender stærkt tilbage.
Marc: Jeg fik tjansen at køre hjem med gear efter vi havde spillet i tirsdags, så jeg kom også først tilbage i går, men jeg ved, at de andre har været ret godt kørende. Jeg gik i gang med at forsøge at indhente dem i går, men jeg tror ikke, jeg nåede de samme højder som dem. 

Har I oplevet noget vildt siden I kom, selvom I ikke har været her så længe?

Marc: Jeg synes ærligt talt at Baby In Vain var pænt crazy. Jeg har aldrig hørt dem før, men det er et af de der bands, man kan nå at få anbefalet 25 gange før man selv ser dem, og på en eller anden måde havde jeg fået dem anbefalet så mange gange så jeg var nået til et sted, hvor den lille djævel i mig håbede, at de var lidt dårlige. Men det kan man bare overhovedet ikke sige. Jeg synes, de var fucking fede.
Anders: Ja, de har en dybde, man ikke burde kunne få frem i folk på deres alder. Vi så også Sekuoia i går, som jeg havde optur på over. Det var mega fedt. Han var helt sindssyg. så flippede koncerten halvvejs, hvor det blev mere insisterende og fremadrettet, hvor det var mere stenet til at starte med. Det var virkelig smukt. Og det er jo et dj-sæt blandet med nogle akustiske instrumenter, og det klarede de ret godt. Og Apolloscenen er jo helt vildt smuk om aftenen. 

Hvad glæder I jer til at høre?

Begge, i kor: Animal Collective!
Anders: Og Kendrick (Lamar, Red.). Jeg kommer desværre ikke til at være her hele festivalen i kraft af mit virke som far. Men Kraftwerk bliver vildt.
Marc: Jeg tror, at jeg regner med, at det topper med Sigur Rós.