Hør Manoj Ramdas og kompagnis nye single her
Om et par uger er Spektr - med guitaristen Manoj Ramdas i front - på plakaten på den nye, sjællandske festival Henry's Dream. Og nu har bandet annonceret nyt album, som udkommer den 23. september og således følger op på "Personetics" fra begyndelsen af 2012.
Den kommende plade har fået titlen "The Door Is Paint On A Rock", og allerede nu har bandet sluppet førstesinglen "Rubber Souls for Sale".
Spektr praktiserer et musikalsk udtryk med klare cinematiske kvaliteter, og Manoj Ramdas har da også selv døbt genren "soundtrack'n'roll". Gruppen blev dannet tilbage i 2000, og udsendte deres første ep året efter. Der skulle dog gå yderligere fem år, inden Spektr albumdebuterede med "B/W vs. Technicolor" i 2006.