Nyhed

Hør ny sang med Beyoncé

"Rise Up" fra den nye animationsfilm "Epic" kan nu høres online

Mens Beyoncé endnu ikke har offentliggjort nærmere detaljer om sit kommende femte studiealbum, er nu hun aktuel med en ny sang, "Rise Up", som medvirker på lydsporet til den nye børne/familie-animationsfilm "Epic". En film, der for nylig har haft premiere herhjemme under titlen "Skovens Hemmelige Rige". Filmen er produceret af Blue Sky-studierne, som også har produceret de populære "Ice Age"-film.

Beyoncé går dermed i fodsporene på kolleger som Elton John og Phil Collins, der har storhittet med henholdsvis "Can You Feel The Love Tonight?" og "You'll Be In My Heart" fra henholdsvis "Løvernes Konge" (1994) og "Tarzan" (1999).

"Rise Up" er skrevet i samarbejde med Sia og produceret af Hit-Boy, og Beyoncé har i øvrigt en rolle i "Epic" som stemmen til skovdronningen Tara. Også Aerosmiths Steven Tyler og rapperen Pitbull har lagt stemmer til filmen – dog selvsagt ikke den dansksprogede udgave.

Hør "Rise Up":

ANNONCE