Nyhed

Video: Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter hylder regnen

Digteren og jazzgruppen er aktuelle med album, video og turné

På billedet ses Søren Ulrik Thomsen (midtfor) og Det Glemte Kvarter samt forfatterne Jørgen Leth (nummer tre fra venstre) og Nikolaj Stochholm (nummer fire fra højre)

Den danske jazzgruppe Det Glemte Kvarter er aktuelle i samarbejde med digteren Søren Ulrik Thomsen med dobbelt-cd'en "Rystet spejl. Musik & poesi". Konstellationen har også lavet en video til nummeret "Ode Til Regnen", som vi viser nu, hvor regnen falder over store dele af Danmark.

GAFFAs anmelder Espen Strunk var godt tilfreds med "Rystet spejl", som han tildelte fire stjerner under overskriften "Koncise digte i klædeligt klangunivers".

Søren Ulrik Thomsen er en af Danmarks mest respekterede digtere. Han debuterede i 1981 med digtsamlingen "City Slang", som i 1984 blev sat i musik af Lars H.U.G. og udgav i 2011 sin seneste digtsamling, "Rystet Spejl". som helt usædvanlig for lyrik solgte mere end 20.000 eksemplarer. Forfatteren etablerede i 2010 et samarbejde med syvmands-bandet Det Glemte Kvarter, der i øvrigt har taget navn efter hans digt "Glemt kvarter" fra "City Slang". Band og forfatter har optrådt for fulde huse på Jazzhouse, Musikhuset Aarhus, Louisiana Museum of Modern Art og Skråen i Aalborg. Gruppen er nu på turné og kan opleves følgende steder:


Den 18. maj 2013 kl. 20:00, Kulturværftet, Helsingør
Den 6. juni 2013 kl. 20:00, Jazzhouse, København
Den 6. september 2013, Ridehuset, Aarhus
Den 9. november 2013, Værket, Randers

Det Glemte Kvarter er:
Maja Hartnack (sang)
Malene Brask Olsen (klarinet, slagtøj)
Mikkel Grevsen (trompet)
Anders Kirkegaard (guitar)
Janus Rønn Lind (piano)
Jesper Thorn (bas)
Terkel Nørgaard (trommer)


ANNONCE